Annonce
Aabenraa

Ekstra ordrer gav 2,5 millioner kroner ekstra på bundlinjen

Hamag A/S i Rødekro, som producerer udstyr og elektronik til eksempelvis servicestationer, tankanlæg og betalingssystemer, har haft et overskud på knap 14 millioner kroner i 2016-2017-regnskabet. Foto: Colourbox

Hamag A/S har blikket rettet mod nye brændstoffer til biler, men det går stadig så godt med at levere til og servicere de konventionelle servicestationer, at virksomheden har præsteret et særligt stort overskud.

Rødekro: Hamag A/S, som producerer udstyr og elektronik til eksempelvis servicestationer, tankanlæg og betalingssystemer, har haft et ekstraordinært godt regnskabsår i 2016-2017. Overskuddet er på knap 14 milloner kroner mod 11,5 millioner kroner det foregående år.

- Det er på grund af et par store ordrer, vi har fået og leveret. Det er ikke noget, vi også forventer i indeværende regnskabsår. Overskuddet har ligget stabilt i en årrække, siger Søren Lynge Nielsen, der er direktør og medejer.

Der snakkes meget om elbiler, men der har været en svag stigning i de konventionelle servicestationer.

- Vi leverer primært til servicestationer, og de er der i det antal, de er der. Dog kan vi se, at der for første gang i fem-seks år er blevet bygget flere stationer, end der er lukket, fortæller Søren Lynge Nielsen.

- Antallet af stationer er dermed lidt stigende. Det er specielt i en tid, hvor alle snakker om elbiler. Generelt har vi for mange anlæg i Danmark. Vi har over 2000 servicestationer, og i forhold til vores størrelse og geografi har vi mange stationer på landkortet.

Annonce

Tal fra regnskabet


  • Hamag A/S' overskud var i 2016-2017-regnskabet på 13,9 milioner kroner mod 11,5 millioner kroner året før.
  • Egenkapitalen i virksomheden udgør 18,9 millioner kroner.
  • Virksomheden ejes af Bent Møller og Søren Lynge Nielsen, der også begge er direktører.
  • Virksomheden har 70 medarbejdere.

Flere bud på fremtiden

Rødekro-virksomheden ser en udvikling på især betalingsdelen, og den er man meget opmærksom på.

- Vi skal kunne betale på nye og forskellige måder, og betalingsløsningen er en integreret del fra os, forklarer Søren Lynge Nielsen.

- Vores standere holder på hardwaresiden i 20 år, men udviklingen i IT- og betalingsteknologien går hurtigere end det. Det er et spændende marked at være med i.

Selvom benzin og diesel er dominerende, er Hamag også med på banen, når nye brændstoffer skal gøres tilgængelige.

- Vi laver også cng-standere (til naturgas, red.), og vi har også lavet og installeret vores første el-ladestandere, fortæller Søren Lynge Nielsen.

- Vi har også en methanol-løsning, så vi er med på alle alternative løsninger. Stadig er der dog ingen, som ved, hvor det ender. Om det bliver el, hybrid, methanol med brændselsceller eller brint.

70 medarbejdere

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce