Annonce
Esbjerg

Ekstra penge fra storkonflikt vil blive fordelt efter behov på Fanø

Der var stor uenighed om, hvordan sparede midler ved en eventuel storkonflikt på arbejdsmarkedet skulle fordeles. Arkivfoto

Som en storkonflikt nærmer sig, skulle byrådet på Fanø mandag beslutte sig for, hvordan eventuelle konfliktmidler skulle fordele sig. Borgmesterens stemme blev tungen på vægtskålen.

Fanø: En storkonflikt mellem alle offentligt ansatte og deres arbejdsgivere virker til at være kommet tættere på. Det er man nødt til at forholde sig til i landets kommuner, og mandag på Fanø blev det behandlet, hvordan sparede midler ved en eventuel konflikt skal fordeles.

Det oprindelige forslag var, at alle midlerne skulle blive på det område, hvor de var sparet. Det vil sige, at eksempelvis de udgifter, der blev sparet på skoleområdet, også skulle blive på skoleområdet. Den signalværdi mente De Konservative, SF og Fanø Lokalliste var vigtig at vise.

Viceborgmester Erik Nørreby (V) var dog uenig i det forslag. Han mente i stedet, at pengene blot skulle beholdes på velfærdsområdet, så de kunne fordeles ud, hvor behovet var størst.

- Skolen kunne være et af de områder, hvor der er et større behov. De årgange, der skal til eksamen, skal selvfølgelig have ekstra undervisning, mens man eksempelvis i børnehaven jo ikke skal indhente tabt børnepasning, sagde Erik Nørreby.

Til Økonomi- og Planudvalgets sidste møde havde borgmester Sofie Valbjørn (Alt) stemt for forslaget om, at lade midlerne blive på de respektive områder, men da sagen mandag skulle behandles på byrådsmødet, havde hun ændret mening og stemte i stedet for Erik Nørrebys forslag. Dermed blev det vedtaget med stemmerne seks mod fem.

- Efter at have reflekteret mere over det, er det jo egentlig ikke solidarisk at beholde midlerne, som de er, sagde Sofie Valbjørn (Alt), som mente, at pædagogerne eksempelvis ville være solidariske med lærerne, hvis det var der, at behovet var størst.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce