Annonce
Esbjerg

Ekstra regning på 253.000 kroner til Fanø Kommune

Fanø Kommune skylder 253.000 kroner til De Blå Busser efter kontraktbrud. Det, har man nu besluttet, skal betales som en tillægsbevilling, hvorved man ikke skal tage pengene fra andre områder. Arkivfoto
Fanø kommune skylder De Blå Busser 253.000 kroner. Ekstra regning stammer fra perioden, da telebussen blev indsat på Fanø.

Fanø: Det blev dyrere end først antaget at sætte telebussen ind på Fanø. En fejl fra forvaltningen koster nemlig Fanø kommune 253.000 kroner. Det, har man nu besluttet, skal dækkes af en tillægsbevilling, så man ikke skal tage pengene fra et andet område.

I 2017 besluttede et enigt byråd i Fanø Kommune, at man ville skilles fra Sydtrafik. Beslutningen om bruddet stammede fra et ønske om at skabe en billigere og mere fleksibel ordning, der kunne håndtere de store udsving i passagerer. Samtidig ville man ændre den visiterede kørsel, så man samlet kunne spare en million kroner.

Både busdriften og den visiterede kørsel blev sendt i udbud og vundet af henholdsvis De Blå Busser og Esbjerg Taxa. Efterfølgende viste det sig, at en besparelse på en million kroner ikke længere var en realitet. Den store besparelse blev derfor i første omgang reduceret til 560.000 kroner.

Annonce

Besparelsens historik

Da Fanøs byråd i 2017 besluttede at trække sig ud af aftalen med Sydtrafik, lød den mulige besparelse på en million kroner. Ifølge den daværende formand for Erhvervs-, natur- og teknikudvalget Kristine Kaas Krog (Fanø Lokalliste) kom overslaget fra deres daværende taxavognmand. Vognmanden valgte dog ikke at byde ind på driften, da Fanø Kommune stillede en række krav, der blandt andet handlede om de svingende passagertal. De Blå Busser kunne ikke levere samme besparelse, hvorved den blev reduceret til 560.000 kroner.

Fejl førte til ekstra regning

I oktober indsatte man Telebussen på Fanø. Det skulle være den efterspurgte fleksible løsning, der kunne håndtere udsvingene i passagerer. Det betød en reducering i kontrakten med De Blå Busser, da telebussen overtog både morgen- og aftentimerne. Der var dog tale om en fejl fra forvaltningens side.

- Forvaltningen er ved en misforståelse kommet til at reducere lidt for meget af de blå busser, som så kunne kræve en bod, som vi er nødt til at betale, forklarede formanden for Erhvervs- natur og teknikudvalget Christian Lorenzen (K) til byrådsmødet mandag aften.

Fejlen skar 253.000 kroner mere af besparelsen, så den forventede besparelse på en million kroner i dag kun består af en besparelse på 307.000 kroner. Den daværende formand for Erhvervs- natur og teknikudvalget, Kristine Kaas Krog (Fanø Lokalliste), ser det dog ikke som et nederlag. Tværtimod glæder hun sig fortsat over, at det stadig endte med en besparelse, der kan give penge til andre kerneopgaver.

- Jeg har ikke opgivet det. Jeg synes vi skal blive ved med at udfordre løsningen og os selv, så vi kan blive endnu bedre, siger Kristine Kaas Krog.

Skilsmissen med Sydtrafik gav mulighed for at indføre den manglende fleksibilitet i den kollektive trafik på Fanø. Derfor står Kristine Kaas Krog stadig ved beslutningen på trods af, at besparelserne blev betydeligt mindre end først antaget.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Løst trailerhjul gav massesammenstød

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce