Annonce
Vejen

Ekstra rengøring og masser af håndsprit: Vejen Kommune har brugt tocifret millionbeløb på coronaudgifter

I opgørelsen er udgifterne fordelt på udvalgsområder. Her ses det, at der er brugt klart flest penge på skole- og børneområdet - samlet set mere end 15 millioner kroner. Arkivfoto: Chresten Bergh
Indtil videre har staten kompenseret Vejen Kommune for cirka halvdelen af de ekstra coronaudgifter. Dermed er der nu taget cirka ti millioner kroner af kommunekassen.
Annonce

Vejen: Masser af håndsprit og langt mere rengøring er blandt de allerstørste årsager til, at coronapandemien har kostet og fortsat koster Vejen Kommune millioner af kroner. Det viser en foreløbig opgørelse over kommunens covid-19-relaterede merudgifter.

Her er alle ekstraudgifter noteret, mens de besparelser, der ligeledes har været de seneste otte måneder, også fremgår. Blandt andet har Vejen Kommune haft færre udgifter til visiteret kørsel og vederlagsfri fysioterapi til borgere.

Trækkes besparelserne fra udgifterne ender det dog alligevel med, at Vejen Kommune har punget ud med lidt over 20 millioner kroner. Det er alene til serviceudgifter og dækker altså ikke udgifter til ydelser som kontanthjælp og sygedagpenge.

Annonce

Delvis kompensation

Det er dog kun omkring ti millioner kroner, Vejen Kommune indtil videre selv har måttet finde til de ekstra coronaudgifter. Ifølge økonomichef i Vejen Kommune Niels Poulsen Riis har staten nemlig kompenseret for resten.

- Vi har modtaget cirka 9,9 millioner kroner fra staten som kompensation. Det vil sige, at det cirka er halvdelen. De resterende ti millioner står kommunen så og skal finde. Indtil videre er der bare taget af kassebeholdningen, siger han.


Værnemidler dækker for eksempel over masser af sprit, ekstra sæbe og ekstra rengøringsmidler. Det er den type ting. Særligt i den første del af coronanedlukningen blev der købt godt ind af de ting, så man var forberedt, når der igen blev åbnet op.


Niels Poulsen Riis understreger samtidig, at det ikke nødvendigvis betyder, at der kommer besparelser på andre områder.

- Nej, vi forventer ikke, at vi må skære på andre områder som følge af covid-19. Når vi snakker ydelser, dagpenge og kontanthjælp og så videre, bliver vi også kompenseret. Der er vi faktisk blevet kompenseret mere, end vi har haft udgifter, siger han.

Annonce

Rengøring og sprit

Af opgørelsen ses det også, hvad pengene overordnet set er blevet brugt til. Blandt andet er der brugt cirka 6,4 millioner kroner på ekstra rengøring og 1,8 millioner kroner til værnemidler på kommunens folkeskoler.

- Værnemidler dækker for eksempel over masser af sprit, ekstra sæbe, ekstra rengøringsmidler og mundbind. Det er den type ting. Særligt i den første del af coronanedlukningen blev der købt godt ind af de ting, så man var forberedt, når der igen blev åbnet op, siger Niels Poulsen Riis.

Ifølge ham kan Vejen Kommune ligesom resten af landets kommuner muligvis forvente at blive yderligere kompenseret for covid-19-relaterede udgifter. Der er nemlig lavet en aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening om, at man igen skal forhandle om en finansiering af de kommunale coronaudgifter.

Et udpluk af udgifterne

  • På skole- og børneområdet har der særligt været udgifter til ekstra rengøring og værnemidler. Samlet er der her brugt cirka 8,4 millioner kroner på ekstra rengøring. Det er for eksempel på folkeskoler og i vuggestuer og børnehaver. Desuden har der været brugt cirka 3,8 millioner kroner ekstra løn - for eksempel til vikarlønninger og udbetaling af overarbejde.
  • På området sundhed, kultur og frihed har den dyreste post været indkøb af værnemidler (1,8 millioner kroner). Her har man dog også kunnet spare på nogle områder. For eksempel har man grundet covid-19 udskudt ansættelsen af en ny medarbejder.
  • For social- og ældreområdet har man ligeledes været nødt til at bruge ekstra penge på værnemidler (knap en million kroner) samt rengøring, forlængelse af elevuddannelser og vikarer.
  • Under økonomiudvalget har der samlet været en besparelse, fordi der har været besparelser at hente på det administrative. En mindre ekstraudgift har for eksempel været indkøb af ekstra licenser til VPN-forbindelser for 50.000 kroner, så det har været muligt at arbejde hjemmefra.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

DBU-formand genvalgt

Annonce