Annonce
Kolding

Ekstraordinær lysoplevelse på Trapholt til Kolding Light Festival

Den interaktive installation giver deltagerne mulighed for at skabe deres egen solgraffiti. Pressebillede
Annonce

Kolding: Under Kolding Light Festival inviteres Trapholts besøgende til at male med solens lys i Olafur Eliassons kunstinstallation Sunlight graffiti 2012. Besøgende inviteres til at lave et kunstværk ved at danse, hoppe eller skrive med en Little Sun (solenergilampe) i hænderne.

Den interaktive installation giver deltagerne mulighed for at skabe deres egen solgraffiti og kan mærke, på en kreativ og legende måde, hvilken indvirkning de kan have på deres umiddelbare omgivelser ved at aktivere solens lys.

Alle billederne indfanges og uploades til en hjemmeside, hvor det bliver vist som del af en større sammenhæng med andres solgraffiti.

Sunlight graffiti 2012 er del af et kunstnerisk forskningseksperiment ved Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet. - Vi har lagt os i selen for at Trapholt kunne bidrage med noget helt særligt til Light Festivalen i år. Olafur Eliassons lysinstallation er på Trapholt i de tre dage, festivalen forløber, og her vil man sammen med forskere fra Aarhus Universitet kunne eksperimentere med solens lys, siger museumsdirektør Karen Grøn i en pressemeddelse om eventen.

Sunlight graffiti 2012 finder sted 5., 6. og 7. december kl. 11 til 13 og 14 til 16. Tilmelding på selve dagen efter først til mølle princippet. Man deltager to personer ad gangen, det varer cirka 20 minutter, og deltagelse er gratis for alle med billet til Trapholt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce