Annonce
Rejser

Ekstremsportsfestival i Voss

Mange har prøvet whitewater-rafting, men hvordan ser det ud, når nogle af verdens bedste dyrker sporten? Kom selv og se. Foto: Asgeir Helgestad/Artic Light AS/visitnorway.com
I slutningen af juni mødes superatleter, almindelige motionister og børn til mere eller mindre vilde aktiviteter i den norske by.

Fra 23. til 30. juni afholdes årets Ekstrem Sport Veko i Voss i Norge.

Det er verdens største festival for ekstremsport, hvor man både kan opleve nogle af verdens bedste atleter og selv prøve kræfter med flere af de ekstreme sportsgrene, der dyrkes på søen, i bjergene og i luften omkring Voss. Der vil også være musik hele ugen.

Aktiviteterne for besøgende er for alle aldersgrupper. Børn og unge kan flyve i Voss Vind, sejle i kanoer på søen, stå på skateboard, klatre og rafte, og voksne kan padle på SUP på floden, paraglide, ro i kajak, flyve i vindtunnel og meget mere.

Man kan købe billet til hele ugen eller til de enkelte aktiviteter. En festivalbillet med adgang til alle begivenheder og koncerter koster 1690 norske kroner - cirka 1300 danske kroner.

Vil man bare op og flyve i vindtunnellen i Voss Vind, koster en basispakke med to gange 1,5 minuts flyvning med instruktør 799 norske kroner - cirka 600 danske kroner.

Se mere på ekstremsportveko.com og på vossvind.no.

Annonce
På verdens største festival for ekstremsport i Voss er der underholdning for alle pengene, når verdens bedste udfordrer elementerne. Foto: Asgeir Helgestad/Artic Light AS/visitnorway.com
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce