Annonce
Esbjerg

Elledninger får rig familie fra Esbjerg til at sætte cannabis-eventyr på standby

Per Bonnichsen Jensen, stifteren af N&K Spedition, har sammen med familien planer om at opbygge en produktion af cannabis til medicinsk brug. Nu er planerne stoppet.
Familien Bonnichsen, som står bag det store transportfirma N & K Spedition, har bremset planerne om at investere op imod 100 millioner kroner i produktion af medicinsk cannabis. Forklaringen er, at linjeføringen for den kommende højspændingsledning går direkte hen over den ejendom, som skal være omdrejningspunkt for produktionen.
Annonce

Esbjerg: Familien Bonnichsen med Per Bonnichsen Jensen, stifteren af det store transportfirma N & K Spedition i spidsen, er klar med en storstilet investering i dyrkning af medicinsk cannabis på familiens oprindelige hjemegn øst for Skærbæk i Sønderjylland.

Samlet set kan der på sigt blive tale om investeringer på mellem 70 og 100 millioner kroner og beskæftigelse til lidt flere end 100 medarbejdere, mens der også arbejdes med konkrete planer om placering af et biogasanlæg til rundt regnet 150 millioner kroner i tilknytning til cannabisproduktionen.

Men alt sammen er nu bragt i fare, efter at Energinet tidligere i denne uge offentliggjorde linjeføringen for den kommende højspændingsledning fra Idomlund ved Holstebro i nord over Endrup til den dansk-tyske grænse.

- Som situationen er lige nu, ved jeg intet. Faktisk ved jeg hverken fugl eller fisk. Så projektet er ganske enkelt sparket til hjørne, konstaterer en fåmælt Per B. Jensen.

Som situationen er lige nu, ved jeg intet. Faktisk ved jeg hverken fugl eller fisk. Så projektet er ganske enkelt sparket til hjørne

Per Bonnichsen Jensen, erhvervsmand, Esbjerg

Annonce

Står til ekspropriation

Per B. Jensen og familien købte for nogle år siden ejendommen Vibegården med tilhørende 300 hektar jord. Her byggede familien en herskabslignende lystejendom, som er omdrejningspunkt i en bærproduktion, drevet af den såkaldte bær-konge fra Øster Gasse, Anders Sørensen, som også bor på ejendommen.

Han var, som JydskeVestkysten forleden kunne fortælle, da linjeføringen med højspændingsledninger blev offentliggjort, nærmest chokeret, og den samme følelse sidder den esbjergensiske storspeditør tilbage med.

Linjeføringen viste nemlig, at den kommende højspændingsledning kommer helt ind på livet af Anders Sørensen og familien Bonnichensen. En af masterne kommer til at stå i Anders Sørensens forhave, og ledningen vil gå direkte over to maskinhuse, og ejendommens stuehus, Vibegård, vil kun ligge omkring 50 meter derfra.

Med kun 50 meters afstand til ledningen står Vibegård og de øvrige bygninger dermed til at blive eksproprieret, er det blevet oplyst.

Annonce

Han har pengene

Via selskabet Bonnichsen Holding, som også tæller døtrene Christinna og Teresa, stiftede Per Bonnichsen Jensen sidste år selskabet Vibegårds Gartneri A/S med det formål at etablere produktion af medicinsk cannabis.

Den kendte esbjergensiske erhvervsmand stiftede N & K Spedition i 1988. Firmaet er i dag blandt landets største speditionsfirmaer, og Per B. Jensen er trods en fusion for et par år siden med en hollandsk gigant, der samtidig gjorde N & K Spedition til en af Europas største inden for køletransporter, fortsat medejer med den næststørste ejerandel.

Anders Sørensen, også kaldet bær-kongen fra Østre Gasse, bor i dag på familien Bonnichsens ejendom øst for Skærbæk. Han var chokeret over el-ledningernes linjeføring. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Kolding For abonnenter

SF-kolleger husker tilbage: Allerede i 1993 var Villy Søvndal klar til at blive borgmester

Annonce