Annonce
Esbjerg

EL: Sørgeligt hundeslagsmål om kommunale kroner

Sarah Nørris, byrådsmedlem for Enhedslisten, blander sig nu i udligningsslagsmålet mellem provinskommunerne på den ene side og hovedstadskommunerne på den anden. Hun mener ikke, der overhovedet bør være et slagsmål. Arkivfoto: Martin Ravn.

Enhedslisten Esbjerg vil tilgodese provinskommuner i nyt udligningsudspil. Men ikke på bekostning af hovedstaden - alle skal have flere penge, mener partiet.

Esbjerg Kommune: Enhedslisten Esbjerg melder sig nu i koret af de partier, der kræver en mere retfærdig fordeling af milliarderne mellem landets kommuner. Men hvor slaget hidtil har stået mellem hovedstadskommunerne og provinsen, kræver Enhedslisten flere penge generelt til landets kommuner.

Ifølge byrådsmedlem Sarah Nørris vil byrådsmedlemmer fra Enhedslisten landet over og partiets gruppe på Christiansborg i slutningen af næste uge præsentere et udspil til en bedre afbalanceret udligningsreform.

- Vi har netop holdt generalforsamling i Enhedslisten Esbjerg, og her er vi enige om, at Danmark bliver trukket mere skævt økonomisk, hvilket også har konsekvenser for den kommunale økonomi i Esbjerg. Men i modsætning til, hvad tilsyneladende alle andre mener, så er det ikke vores holdning, at det skal være en kamp mellem provinskommunerne og hovedstadskommunerne. Det er et sørgeligt hundeslagsmål, vi har været vidne til, hvor provinskommunerne og herunder Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) påstår, at hovedstadskommunerne har en bedre økonomi, og hvor hovedstadskommunerne omvendt heller ikke anerkender, at der er et problem i provinsen. Vi mener, at alle kommuner landet over er økonomisk pressede, og at alle skal have mere, siger Sarah Nørris.

Annonce

Det er udligning i dag


  • Den såkaldte Landsudligning ligger i dag på 61 procent. Hvis en kommune har et strukturelt underskud - det vil sige, hvis udgiftsbehovet overstiger skatteindtægterne - så vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 61 procent af underskuddet.
  • Hovedstadsudligningen sikrer, at de 34 kommuner i hovedstadsområdet kan lægge 27 procent oven i de 61 procent ved et eventuelt underskud.
  • Hvis man afskaffer hovedstads-udligningen og erstatter den med ens vilkår for alle, vil det betyde 90 millioner kroner mere om året til Esbjerg Kommune i 2018-tal, oplyser Jesper Frost Rasmussen.

Råd eller ikke råd

I de forløbne dage har Kommunernes Landsforening (KL) holdt topmøde, og netop KL må ind i kampen mere end nogensinde før og agere kamporganisation for kommunerne under ét, mener Enhedslisten.

- KL skal lægge pres på regeringen og sørge for bedre økonomiske rammer til medlemskommunerne. Og så skal alle ud af den gængse tankegang, at der ikke er råd, mener Sarah Nørris.

Hvor skal pengene så komme fra, når alle kommuner skal have en forøget statstilskud?

- Vi skal naturligvis ikke have de skattelettelser, som regeringen har besluttet - der er ikke råd til skattesænkninger, hvis velfærden skal sikres og Danmark skal gøres mindre skævt.

Men I peger selv på, at jeres endnu ikke offentliggjorte plan vil koste 10-15 milliarder kroner, og skattelettelserne, der er aftalt mellem DF og regeringen udgør kun fem mia. kr. ?

- Der er en række andre parametre, man kan skrue på. I Enhedslisten Esbjerg mener vi, at der er mere brug for ordentlige forhold for børn, ældre og dem, der har det svært, end mere militær, skattelettelser og billigere biler, siger Sarah Nørris, der imødeser de kommende, kommunale budgetforhandlinger med bekymring:

- Vi har udskudt nogle udgifter, vi er blevet pålagt i form af regeringens moderniserings- og effektiviseringsprogram, og det har kæmpe konsekvenser for den kommunale økonomi. Så jo før, vi får vished om, hvad det er for en udligning, vi kan regne med, jo bedre, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce