Annonce
Indland

Elbæk afviser Løkke og Mette F.: De er ikke grønne nok

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Alternativet holder fast i, at partiet udgør sin egen grønne blok med Elbæk som statsministerkandidat.

Alternativets Uffe Elbæk elsker at drømme. Og det er i kategorien drøm, at Elbæk bliver statsminister efter valget. Det erkender han selv, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag udskrev valg til Folketinget 5. juni.

Uffe Elbæk holder dog fast i meldingen om, at Alternativet udgør sin egen grønne blok med Elbæk som foretrukken statsminister:

- Vi mener, at det grønne skal være det altoverskyggende i denne valgkamp, og det hører vi ikke fra de to statsministerkandidater.

- Vi ønsker en grøn valgkamp og vi er en grøn blok. Slår det fuldstændig igennem i denne valgkamp? Nej, det gør det nok ikke, men vi holder fuldstændig fast, siger Uffe Elbæk.

Uffe Elbæk siger, at han ikke tror på, at han selv kan blive statsminister for en grøn blok.

Alligevel vil han ikke på forhånd sige, hvilken statsministerkandidat han vil støtte, hvis Alternativets mandater kan få afgørende betydning.

- Vi kommer ikke til at pege på hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen. Deres politiske projekter er ikke vores politiske projekter.

- De har begge to en opgave. Det er at overbevise os om, at de skal få lov til at overleve første dag nede i salen (Folketingssalen, red.), siger han.

Ifølge Uffe Elbæk vil Alternativet heller ikke på nuværende tidspunkt stille eksempelvis konkrete grønne krav til en kommende statsminister.

Men det betyder ikke, at partiet ikke er klar til at vælte en kommende statsminister, hvis en regering støttet af Alternativet undlader at føre en grøn, social og økonomisk politik.

- Vi er klar til at vælte begge to. De samme krav, vi stiller til Lars Løkke, stiller vi til Mette Frederiksen. Der ikke forskel på det, siger Uffe Elbæk.

Til spørgsmålet om hvorvidt denne valgkamp kommer til at adskille sig fra tidligere med tre nye opstillingsparate partier - Stram Kurs, Nye Borgerlige og partiet Klaus Riskær Pedersen - svarer Uffe Elbæk:

- Jeg tror, valgkampen kan blive uforudsigelig. Men vi får først en fornemmelse af det i aften, når der er partilederdebat - hvordan dynamikken bliver, og hvordan vi skal forholde os til hinanden, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce