Annonce
Biler

Elbiler i pæn vækst

Tesla Model 3 kan fås med anhængertræk og findes i tre varianter. Det er sammen med fornuftige priser og leveringstider med til at få salget op. Foto: Christian Schacht
Flere modeller og overkommelige priser løfter salget af elbiler, som til dags dato er på 3196 styk, hvor Tesla Model 3 er i sikker front.

3196 biler syner ikke meget ud af et samlet bilsalg på 173.627 eksemplarer i årets første ni måneder. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at der nu er kommet mere gang i salget af elbiler herhjemme. I samme periode i fjor var der kun solgt få hundrede.

Det er ingen hemmelighed, at udskydelse af en afgiftsstigning og en række nye modeller, hvor Tesla Model 3 er trækhesten, har sat mere gang i salget af elbilerne. Salget sommeren over har fastslået tendensen fra tidligere på året, hvor Tesla Model 3 sætter sig på det meste af sendefladen.

Annonce

Mest solgte elbiler januar-oktober 2019

1. Tesla Model 3: 1770

2. Hyundai Kona Electric: 522

3. BMW i3: 358

4. Renault Zoe: 299

5. Nissan Leaf: 239

6. Kia e-Niro: 131

7. Audi e-tron: 127

8. Hyundai Ioniq: 118

9. Tesla Model S: 87

10. Jaguar i-Pace: 75

Kilde: De Danske Bilimportører

Anhængertræk er populært

Det er tilskyndet af, at Model 3 er en glimrende bil til en fornuftig pris, men også det faktum, at stærke konkurrenter som Kia e-Niro har leveringstider på 12-18 månerder, mens det cirka er et halvt år for Kia e-Soul, har skubbet til balancen til fordel for Tesla, som har leveringstider fra tre uger til tre måneder for Model 3.

Hos Tesla kan man mærke, at der nu er kommet gang i et bredt program af Model 3, der både kan fås med baghjulstræk, som Long Range-model med firehjulstræk og i en Performance-model.

Alle kan også fås med anhængertræk, der kan klare 910 kg, og de må bære 65 kg på en tagbagagebærer.

- Danskerne har generelt en stor interesse for elbiler, og vi kan mærke større interesse, efter at vi nu har fået tre modeller at tilbyde. Især muligheden for anhængertræk er noget, som vægter meget i et land som Danmark, siger Maria Lantz, som er pressechef hos Tesla.

Flaskehalse

Leveringerne fra Kia og til det danske marked er stramt styret. Men Lene Mejdal Iversen, som er pressechef hos Kia håber, at leveringstiderne retter sig op.

- Vi håber, at vi kan forbedre produktionen, når vi kommer ind i det nye år. Der er nogle flaskehalse nu, Norge tager mange biler, og her er vi lillebror i det spil, siger Lene Mejdahl Iversen.

En række modeller står dog også i et vadested og kan forventes at vende tilbage med fornyet styrke. Det gælder den faceliftede Hyundai Ioniq og den nye Renault Zoe.

En række nye elektriske modeller som Opel Corsa-e, Peugeot e-208, 2-2008, VW e-Up og ditto fra Seat og Skoda samt DS Crossback E-Tense er lige om hjørnet, men de lander først herhjemme i starten af det nye år.

Salget af plug-in-hybrider, hvor en benzinmotor spiller sammen med elmotor og batteri, og som kan lades op i elnettet, ligger stabilt. Her er der i samme periode i år solgt 2770 biler mod 2647 i samme periode i fjor.

Hyundai Kona Electric er populær, men den kommer ikke op på siden af Tesla. Foto: Christian Schacht
BMW i3, som har fået et facelift og længere rækkevidde, holder sig pænt i toppen. Foto: BMW
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce