Annonce
Biler

Elektrisk Hyundai Ioniq får længere rækkevidde

Den faceliftede Hyundai Ionic Electric får et batteri med større kapacitet og vil kunne oplades hurtigere. Foto: Hyundai
Den eldrevne femdørs Hyundai Ioniq Electric får et facelift, som betyder lidt stærkere motor og en rækkevidde, som vokser og nu reelt er lige under 300 km.

Flere kræfter, længere rækkevidde og nye opkoblings- og sikkerhedsfunktioner samt et opgraderet interiør. Det er nogle af de mest markante ændringer, når den elektriske version af Hyundai Ioniq nu får et facelift efter et par år på banen.

Mest markant er, at batteripakken i Ioniq electric øges fra 28 kWt til 38,2 kWt, mens effekten hæves, så elmotoren nu yder 136 hk mod tidligere 120 hk. Det, som de fleste har øje for, er dog rækkevidden. Den er i dag 280 km efter den gamle NEDC-norm, men dog reelt tættere på 200 km i virkeligheden, hvilket ligger langt under dagens standard. Den stiger nu til 294 km efter den nye mere retvisende WLTP-norm. Til sammenligning klarer koncernfætteren Kia e-Niro 289 km med en batteri-pakke, som er i samme størrelsesorden. Kia e-Niro kan dog også byde på en større batteripakke på 64 kWt, der giver en rækkevidde på 455 km. Det er uvist, om Ioniq Electric kan opgraderes yderligere.

Annonce
Modellen får mere sikkerhedsudstyr og vil kunne fjernbetjenes med en telefon-app. Foto: Hyundai

Hurtigere opladning

På sikkerhedsfronten opgraderes bl.a. med nødbremse, der har cyklist- og fodgængergenkendelse, skiltegenkendelse og en adaptiv fartpilot, som reagerer, hvis der sker vognbaneskift foran. Modellen bliver også den første model fra Hyundai, som får e-call, der selv kan ringe op til alarmcentralen ved ulykker. Bilens navigationssystem får nu også live-services, der altid opdaterer om bl.a. tilgangen til opladere.

Når det gælder opladning, får bilen en kapacitet, der vokser fra 6,6 kW til 7,2 kW. Det betyder, at man kan lade hurtigere op hjemme. På en 100 kW hurtigladestation ude i byen vil man kunne lade bilen 80 pct. op på 54 minutter. Som noget nyt vil man også kunne styre en række funktioner ved hjælp af en telefon-app. Det drejer sig bl.a. om at kunne se batteristatus, styre opladning og kontrollere dørlåse og klimaanlæg.

Ny motorbremse-funktion

Indendørs får kabinen, som i dag er noget fersk, er opgradering med mere indbydende materialer, mens der her også kommer en ny og større central skærm på 10,25 tommer. På de ydre linjer får modellen ny front og bagende med full LED-lygter og lys lyssignatur.

På kørefronten får Ioniq Electric nu ligesom Kia e-Niro den nye styre-funktion, hvor du med paddles kan motorbremse trinløst frem for i trin og bedre dosere dette.

Ioniq fås også som mild hybrid og plug-in hybrid. Plug in-versionen vil som tidligere have et batteri på 8,9 kWt og en systemeffekt på 141 hk. Rækkevidden på ren el er her 52 km efter WLTP-normen.

De faceliftede modeller lanceres til efteråret. Den nuværende elektriske model starter fra 255.000 kr. Men danske priser, endeligt udstyr og tidspunkt for levering for den faceliftede version kendes endnu ikke.

Inden døre bliver interiøret opgraderet, og der kommer en ny større skræm på 10,25 tommer. Foto: Hyundai
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce