Annonce
Aabenraa

17-årig elev forsvandt under skolerejse i London - forlod hotellet midt om natten

Ifølge lederen af Ung Aabenraa, Stig Munk-Hansen, tog de andre elever det stille og roligt, da en klassekammerat forsvandt under en skolerejse i London. Arkivfoto: Claus Thorsted
En 17-årig dreng fra en skole i Aabenraa forsvandt bevidst under en skolerejse i London. Nu er han i de engelske myndigheders varetægt.

Aabenraa/London: Da elever fra 10. Aabenraa tog på skolerejse til London i uge 11, var der 44 studerende med bussen, men da de vendte hjem igen, manglede der en elev. Den sidste nat valgte en af eleverne nemlig at forlade hotellet midt om natten, og han vendte aldrig tilbage og blev efterlyst.

- Han blev heldigvis fundet to dage efter, og han er nu i de sociale myndigheders varetægt i London, siger Stig Munk-Hansen, der er leder af Ung Aabenraa, som 10. Aabenraa hører ind under.

Det var en 17-årig dreng fra 10. Aabenraa, der valgte at forlade gruppen og blive i London. Skolen ønsker dog ikke at komme nærmere ind på, hvad der ligger bag.

- Da det er en personsag, kan jeg ikke komme ind på de nærmere detaljer, siger Helle Thygesen Smidt, der er leder af 10. Aabenraa.

Stig Munk-Hansen og Helle Thygesen Smidt ønsker heller ikke at oplyse, om der er tale om en dansk eller udenlandsk statsborger.

Annonce
Da det er en personsag, kan jeg ikke komme ind på de nærmere detaljer.

Helle Thygesen Smidt, leder af 10. Aabenraa

Følger sagen nøje

De øvrige elever tacklede situationen stille og roligt, da det stod klart, at deres klassekammerat havde forladt gruppen.

- De ved, at han bevidst har forladt hotellet, og det skyldes, og man på et overvågningskamera har kunnet se, at det var helt bevidst, at han forlod stedet, siger Stig Munk-Hansen.

Skolen tog naturligvis kontakt til drengens forældre i Danmark, og Aabenraa Kommune blev også orienteret.

- Sagen er ikke længere i vores hænder, men ligger nu hos de sociale myndigheder i England. Vi har gjort, hvad vi skulle, siger Helle Thygesen Smidt.

- Men vi følger sagen nøje, og er der brug for vores assistance, står vi selvfølgelig til rådighed, supplerer Stig Munk-Hansen.

Uvist hvad der sker

Hvad der nøjagtigt skal ske med den 17-årige dreng nu er uvist.

- Der er ingen fast procedure i sådan en sag. Han kan blive sat på en flyver til Danmark og så eventuelt blive afhørt af politiet i Danmark. Sker det, vil kommunen være til stede, da det er en person under 18 år, siger Tom Ahmt, der er kommunaldirektør i Aabenraa Kommune.

Uanset hvad der sker, så er kommunaldirektøren dog meget tilfreds med den måde, skolen har taget vare om sagen på.

- Skolen har håndteret situationen helt forbilledligt, siger Tom Ahmt.

Det er ikke første gang, at en elev fra en dansk uddannelsesinstitution forsvinder på en studietur i England. Ifølge Frederiksborg Amts Avis forsvandt tre elever fra Eritrea fra en uddannelsesinstitution på Sjælland tidligere i denne måned på en studietur til London, og ifølge Frederiksborg Amts Avis forsvandt også en 17-årig med eritreansk baggrund under en studietur i Manchester i torsdags.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce