Annonce
Aabenraa

Elev på sundhedsskole smittet med covid-19

I lørdags stod det klart, at en elev på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa var testet positiv for covid-19. Arkivfoto: Claus Thorsted
En elev på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa er blevet smittet med covid-19. To af hendes nære veninder på skolen er blevet sendt hjem.
Annonce

Aabenraa: Smittetallene i Aabenraa Kommune stiger, og i løbet af weekenden stod det klart, at covid-19 nu også har ramt Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa.

- Onsdag i sidste uge fik jeg besked om, at en elevs mor var blevet smittet. Den kvindelige elev blev sendt hjem og testet, siger Lotte Dalegaard Pedersen, der er direktør på SOSU Syd.

- I lørdags fik jeg så en opringning om, at eleven også var smittet, og hun er nu i selvisolation, fortsætter hun.

Selv om Social- og Sundhedsskolen Syd har fået corona inden for dørene, så er konsekvenserne temmeligt overskuelige.

- De elever, der kan være smittet, og det er to af den smittedes nære veninder, bliver undervist hjemmefra. De skal have taget to negative test, inden de igen kan møde op på skolen, siger Lotte Dalegaard Pedersen.

Annonce

Det vil ske igen

Ifølge direktøren på SOSU Syd er der fuldstændig styr på situationen, men Lotte Dalegaard Pedersen tror ikke, at det er sidste gang, at skolen bliver ramt af covid-19.

- Jeg tror, det bliver en situation, som vi løbende kommer ud for, siger hun.


I lørdags fik jeg så en opringning om, at eleven også var smittet, og hun er nu i selvisolation.

Lotte Dalegaard Pedersen, direktør på SOSU Syd


Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa forsøger dog at minimere risikoen for smitte.

- På torsdag får vi besøg af en testbil, der skal teste alle de elever, der starter deres praktiktid på mandag, siger Lotte Dalegaard Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce