Annonce
Indland

Elever: "Babe-julekalender" er udtryk for en usund kultur

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Online julekalendere på landets gymnasier bidrager til en ekskluderende kultur, mener gymnasielevers formand.

På flere danske gymnasier bliver der lavet en online julekalender på Instagram, hvor billeder af skolernes flotte og populære drenge og piger bliver lagt op sammen med en tekst.

Men de såkaldte "babe-julekalendere" er et udtryk for en usund kultur, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

- De her julekalendere er generelt ikke noget, vi bakker op om og støtter. Vi mener, at det er et udtryk for en ærgerlig og ekskluderende kultur.

- Vi vil klart opfordre til, at man tager et meget kritisk blik på de her kalendere og ser på, hvad det er for en kultur, de er udtryk for, siger formand Martin Mejlgaard.

Martin Mejlgaard er ikke klar over, hvor længe de online julekalendere har eksisteret, men understreger, at det ikke er et nyt fænomen.

Selv om der er stor forskel på, hvordan de forskellige julekalendere bliver administreret, er det slet ikke en god idé at have dem, mener Martin Mejlgaard.

- Der er selvfølgelig forskellige niveauer af dem. Men i de fleste tilfælde er det vores indtryk, at det er noget, der har haft ærgerlige undertoner, siger han.

Ifølge BT har der blandt andet været lavet julekalendere på Rysensteen Gymnasium, Slagelse Gymnasium, Roskilde Katedralskole, Slotshaven Gymnasium, Egedal Gymnasium, Allerød Gymnasium og Stenhus Gymnasium.

På Slagelse Gymnasium er julekalenderen lukket ned, og rektor Lotte Büchert har kaldt indholdet sexistisk og nedladende.

- De billeder, jeg har set, er ikke anstødelige, men jeg tager afstand fra teksterne, som er nedværdigende, sexistiske og fremstiller pigerne som objekter.

- Derfor tager jeg afstand. Men også af trivselsmæssige årsager, siger hun til Jyllands-Posten.

Martin Mejlgaard er glad for, at Slagelse Gymnasium har valgt at lukke den online kalender.

- Vi er glade for, at man på Slagelse Gymnasium har valgt at droppe julekalenderen og tage konsekvensen af den her kultur.

- For vi mener ikke, der skal være ting ved gymnasielivet, der bidrager til, at man kan følge sig ekskluderet, siger han.

Også Espergærde Gymnasium, Roskilde Handelsskole og Egedal Gymnasium har ifølge Berlingske lukket skolens online julekalender ned.

På Rysensteen Gymnasium er der også blevet lukket ned for en julekalender, men eleverne har oprettet endnu en.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce