Annonce
Sønderborg

Elever blev sendt hjem som en klasse og kom tilbage til en anden

Neel Frölich havde savnet det sociale, som er i en klasse, mens hun har været hjemme. Hendes lyst til at tale med vennerne var langt større end til at have matematik. Foto: Ludvig Dittmann
Der var både gensynsglæde og tilbageholdenhed, da eleverne i 7. D på Humlehøj-Skolen mandag mødte fysisk i skole for første gang i fire måneder.

Sønderborg: Det var første skoledag i mere end en forstand for eleverne i 7. D på Humlehøj-Skolen mandag morgen, da de igen kunne sætte sig i klasselokalet efter at have haft online undervisning siden 16. december 2020.

Da de mødte ind, var der flere nye ansigter, og flere stole var optaget. Klassen var blevet større efter en sammenlægning, hvilket gjorde dagen lidt speciel, fortæller Christoffer Gejsler Rokarh.

- Det er dejligt at være tilbage men også lidt underligt. Selv om jeg kender de andre, er det noget andet at gå i klasse sammen. Det ændrer ikke på, at jeg har glædet mig helt vildt til at være i samme lokale som både min lærer og mine klassekammerater, siger han.

Annonce
Christoffer Gejsler Rokarh mødte op første dag i skole med gips på armen. Den var brækket efter et cykelstyrt. Foto: Ludvig Dittmann

Christoffer Gejsler Rokarh var overbevist om, at han ikke kommer til at savne noget fra undervisningen gennem computeren. Det gør Neel Frölich bestemt heller ikke, understregede hun.

- Jeg manglede selvdisciplin og havde derfor svært ved at få lavet ret meget. Min motivation manglede virkelig, når jeg sad hjemme, siger hun inden snakken fortsatte med veninden.

Hende havde Neel Frölich savnet meget. Generelt har det sociale været hårdt for hende at undvære. Derfor har hun set meget frem til at komme tilbage i en ny klasse.

- De fleste kender jeg, fordi jeg altid har gået på skolen, men det er lidt som at møde ind efter sommerferien, hvor der er en helt speciel stemning, fordi vi ikke har set hinanden i mange uger, fortæller Neel Frölich.


En - til - en - kontakten var vanskelig at etablere gennem en skærm. Fraværet og afsavnet af den har mindet mig om, hvorfor jeg er blevet lærer.

Søren Roesbjerg, lærer på Humlehøj-Skolen


Hun syntes til gengæld, at det var knap så spændende at skulle i gang med ligninger, som var det første lærer Søren Roesbjerg præsenterede for dem, da det ringede ind til første time.

Fokus på fællesskab

Inden eleverne skulle i gang med at isolere x'er, forklarede Søren Roesbjerg kort, hvordan undervisningen hos ham foregår. Her var meget få regler.

Eleverne må gerne spise, drikke og snakke sammen - bare ikke når han taler. Havde de en makrelmad med, opfordrede han dem samtidig til at vente med at spise til pausen, så der vil kunne blive luftet ud.

Søren Roesbjerg mindede dem også om, at det altid er i orden at svare forkert, fordi det lærer de meget af.

- Det er vigtigt at gøre eleverne trygge og sørge for, at de har det godt. Jeg kommer til at være ekstra opmærksom på, hvordan både de nye og mine tidligere elever har det her i begyndelsen. Der skal skabes et godt fællesskab, siger han.

Matematiklærer Søren Roesbjerg var glad for at have sine elever tilbage i klasselokalet, da han havde nået et punkt, hvor det var blevet en udfordring at blive ved med at gøre online undervisningen interessant. Foto: Ludvig Dittmann

Hans fokus vil også være på det faglige, da han mener, at trivslen sagtens kan fremmes gennem undervisningen, især når han har børnene tilbage i klasselokalet.

- En - til - en - kontakten var vanskelig at etablere gennem en skærm. Fraværet og afsavnet af den har mindet mig om, hvorfor jeg er blevet lærer. På sådan en dag, hvor de kommer tilbage, føler jeg mig helt genoplivet, siger matematiklæreren, som nød at stå foran tavlen igen og skrive 2x= 5+27.

Smilet blev lidt bredere, da klassen i fællesskab fik regnet sig frem til, at x var 16.

Eleverne i 5. til 8. klasse må møde fysisk op i skole hver anden uge. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce