Annonce
Esbjerg

Elever efter kanotur: Vi var ikke i havsnød

Janni Jensen (tv.) og Siff Petersen var to af de piger, der tirsdag blev efterlyst og hentet af en kystvagt på Varde Å. De kan ikke helt genkende den historie, de efterfølgende læste i medierne om episoden, og de havde faktisk en god tur. Foto: Sarah Bech

Da to lærere fra Esbjerg Gymnasium tirsdag ringede 112 under en kanotur på Varde Å, endte det i en større redningsaktion. Dog er episoden ifølge to af eleverne og en lærer blevet overdramatiseret, og politiet har oplyst faktuelt forkert om hændelsen.

Esbjerg: Den årlige kanotur for en flok elever fra Esbjerg Gymnasium endte tirsdag ikke helt efter planen. Det kunne vi blandt andet fortælle om hos JydskeVestkysten onsdag efter en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Spørger man en lærer og nogle af de elever, der var med på turen og blev hentet af en kystvagt, var historien, som dengang kom frem, ikke helt, som de selv oplevede situationen. For eleverne var historien blevet overdramatiseret i forhold til deres oplevelse, og læreren fortæller om faktuelle fejl i politiets pressemeddelelse.

- Politiet har ikke forstået sammenhængen rigtigt, og det er ærgerligt, at det gør, at der kommer forkerte informationer ud i landsdækkende medier, siger Niels Brage, som er en af de to lærere fra Esbjerg Gymnasium, der var med på turen.

Om situationen oplyser kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel fra Syd- og Sønderjyllands Politi:

- Vi er i gang med at undersøge sagen. Og det er korrekt, at der nogle detaljer om hændelsesforløbet, som vi ikke har fået beskrevet helt korrekt i pressemeddelelsen. Det beklager vi naturligvis, og vi får korrigeret pressemeddelelsen.

Annonce

Der var bølger i Varde Å!

Siff Petersen, gymnasieelev

En kano manglede

Både to elever og læreren fortæller, at der var planlagt et stop undervejs til at holde pause, så man sørgede for, at alle 33 elever var med - 3,7 kilomenter hen ad ruten på i alt 9,2 kilometer. Her ventede den forreste kano fra klokken 14.05, og lige så stille kom eleverne dryssende i deres kanoer. Den sidste var på stedet 14.40, men der manglede stadig én kano med to piger i. Ved pausestedet forsøges den første kontakt til de to elever i den manglende kano.

Efter lidt tid sejler de to lærere derfor tilbage for at lede, men de må give op efter 3-400 meter, da strømmen er for stærk. Lærerne lægger ind til siden for at vente, og de ringer til skolen for at lade dem ringe til de to elever kontinuerligt imens.

- Vi var bekymrede for, hvor de var blevet af, så vi forsøgte at ringe til dem flere gange, men vi kunne ikke få fat i dem. Vi var dog aldrig bekymrede for, om de var kommet til skade. Mens vi sejlede tilbage ad ruten, fortsatte de andre elever frem mod Janderup Ladeplads, fortæller Niels Brage.

Han forklarer, at han og kollegaen gennemgår alle tænkelige scenarier, mens de venter på, at pigerne dukker op. De vurderer sammen, at pigerne umuligt kan være i fare på så lavt vand med så kort afstand til bredden på begge sider. Derfor vælger de på et tidspunkt at sejle den anden vej igen, så de kan nå frem til slutdestinationen sammen med resten af eleverne.

- Da vi har ventet på pladsen i 20 minutter, slår vi alarm, for da synes vi, det er for længe, siden vi har hørt fra de to piger, siger læreren.

På det tidspunkt mangler der også tre øvrige kanoer, den ene når frem til Janderup Ladeplads inden kystvagten finder dem, mens de øvrige 2 bliver samlet op på vejen af kystvagter kort afstand fra Ladepladsen.

Ingen havsnød

- Da vi så kystvagten bag os, sejlede vi lidt ind til siden, så de kunne komme forbi. De spurgte så, om vi var okay, og så smilede vi bare og sagde "Ja, vi er på kanotur", fortæller Janni Jensen.

Hun er 18 år gammel, går i 2.g på Esbjerg Gymnasium og var en af de elever, der blev samlet op af en kystvagt. Sammen med hende i kanoen var 17-årige Siff Petersen.

- Så fortalte de os, at vi var efterlyst. Vi havde ikke lige tænkt over, at vi var så langt bagud, og vi kunne faktisk se Janderup Kirke, så vi ville jo bare have fortsat til mål, hvis ikke de var kommet, siger Siff Petersen.

De to piger var ikke i den bagerste kano, men blev alligevel samlet op på vejen. Undervejs havde de kæmpet sig hårdt fremad, for det blæste meget og vandstanden var høj.

- Der var bølger i Varde Å, fortæller Siff Petersen.

Den historie, de har læst, kan de dog ikke helt genkende. Ingen af pigerne følte sig i havsnød, de havde bare kæmpet lidt mod vejret. Om aftenen var de trætte, for turen havde været hård.

- Men det var en god tur, siger Janni Jensen, og Siff Petersen giver hende ret.

De skal stå på egne ben

Snart skal man på Esbjerg Gymnasium evaluere den årlige kanotur og tale om, under hvilke forhold man vil tage afsted en anden gang.

- Jeg fortryder, at vi ikke sagde fra morgenstunden, at vejret var for hårdt og derfor aflyste turen. Resten af vores beslutninger den dag fortryder jeg ikke - jeg synes, de var rationelle og rigtige, siger Niels Brage.

Han fortæller, at hans opfattelse er, at langt de fleste elever har haft en god oplevelse. Dog mener Niels Brage, at pigerne i den sidste kano må have haft en hård tur - også for hård. Derfor vil de på skolen ændre procedure til næste gang, hvor de vil sørge for at have en kano både forrest og bagerst med lærer i, så de har bedre styr på truppen.

- Idéen bag kanoturen er også et forsøg på, at eleverne skal lære at klare sig selv gennem lidt strabadser. Det skal selvfølgelig være forsvarligt, men de skal lære at stå på egne ben. Til en anden gang vil jeg dog ikke tage afsted under lignende forhold, siger Niels Brage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce