Annonce
Aabenraa

Elever er tilbage efter negative tests

På Hærvejsskolen i Rødekro kan skoleleder Pernille Reschat glæde sig over, at en covid-19 smittet elev ikke har smittet hverken klassekammerater eller lærere. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce

Rødekro/Aabenraa: Onsdag i sidste uge blev en specialklasse og tre lærere fra indskolingen på Hærvejsskolen i Rødekro sendt hjem og til test, fordi en klassekammerat var blevet konstateret smittet med covid-19.

Mandag fik skoleleder Pernille Reschat så de sidste testsvar, og hun kunne fortælle, at de ni ikke-smittede elever og de tre lærere er nu alle testet negative og dermed kan komme i skole igen.

Den smittede elev er fortsat isoleret hjemme med sine forældre.

Også på Aabenraa Friskole begynder det at lysne, efter at i alt ti elever og tre lærere har været testet positive for covid-19.

Mandag var 6. og 7. årgang tilbage på skolen efter halvanden uge derhjemme, og skolebestyrelsesformand Ditte Lundgaard Jakobsen forventede, at også 8. og 9. årgang er tilbage tirsdag:

- Der har været pres på at få resultaterne fra de tests, eleverne fik foretaget torsdag og fredag, så vi har ikke svar fra alle endnu. Derfor har vi set os nødsaget til at sige, at de også skulle blive hjemme i dag (mandag, red.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce