Annonce
Vejen

Elever fra Vejen Musikskole var til koncert med det danske band Jonah Blacksmith

Et hold dygtige elever fra Vejen Musikskoles spire- og taltentlinje var forleden på besøg i Vejle Musikteater, hvor de var til en koncert med bandet Jonah Blacksmith. Privatfoto

Vejen: Elever fra spire- og talentlinjen på Vejen Musikskole fik forleden "tanket op på de musikalske depoter", da de var i Vejle Musikteater for at overvære en koncert med det fremadstormende danske band Jonah Blacksmith.

- Som talent- og spireelev på Vejen Musikskole får man en masse forskellige inputs både i form af udvidet undervisning, teori/hørelære, sammenspil, workshops og, som denne aften, koncerter, som kan inspirere til at øve og fordybe sig i musik, fortæller talentkoordinator Helene Bak i en pressemeddelelse.

Og efter koncerten var der almindelig enighed om, at man "tog hjem med en stor musikalsk oplevelse i bagagen, som kan holde inspirationen kørende i lang tid fremover".

Jonah Blacksmith har for længst statueret et bundsolidt eksempel på, hvordan livekoncerter på et højt kunstnerisk og musikalsk niveau går hånd i hånd med et stødt voksende, loyalt og ikke mindst begejstret publikum. Glæden for livet og glæden ved at spille musik sammen udgør hele fundamentet for besætningen i Jonah Blacksmith., hedder det i en pressemeddelelse fra bandet.

Annonce
Det danske band Jonah Blacksmith er bl.a. kendt for stor spilleglæde og musikalitet, og som sådan var bandet den perfekte inspiration til et hold elever fra Vejen Musikskole, der "tankede motivation" til det videre arbejde i spire- og talentlinjen på skolen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce