Annonce
Haderslev

Elever har kastet sig over e-cykling forud for VM i MTB-maraton i 2022

Eleverne på Kløvermarkskolen kører på hometrainer-cykler, mens de følger ruten til VM i MTB-maraton, der kører i 2022.

Haderslev: I 2022 afvikles der verdensmesterskab i mountainbikeløb i Haderslev, og "VM-feberen" er så småt ved at indsnige sig flere steder. Bl.a. på Kløvermarkskolen, hvor eleverne har taget såkaldt e-cykling til sig. E-cykling er en rigtig racercykel sat op i et stativ kombineret med en tv-skærm, der så viser en given rute - i dette tilfælde den aktuelle VM-rute, der skal køres om tre år.

- Eleverne er vilde med e-cykling. De går op i det med liv og sjæl, så de giver den hele armen og glemmer nærmest, at de ikke ligger på sporet ude i skoven, når vi cykler på skolen, fortæller lærer på Kløvermarkskolen Jan Pedersen, i en pressemeddelelse.

- En af eleverne på skolen er med i den lokale MTB-klub, der er med til at arrangere VM i 2022, og han var lynhurtig til at få optaget ruten på video.

Annonce

Fakta

SUUS er et toårigt forløb for elever i 7. og 8. klasse på Kløvermarkskolen i Haderslev. Forløbet er en del af den understøttende undervisning, skolen laver, og ligger dermed ud over den almindelige idrætsundervisning. Formålet er at styrke elevernes fysiske form og selvværd for på den måde at forbedre elevernes indlæring og ruste dem godt til fremtiden.

Kløvermarkskolen i Haderslev har en række talentklasser inden for sport og musik, der er tilknyttet Talentcenter Haderslev.

Pedal for Better Learning er et projekt under Erasmus-samarbejdet og tæller indtil videre skoler fra Letland, Spanien, Tyskland og Danmark.

E-cykling

E-cykling på Kløvermarkskolen er en del af en tendens, der er ved at vinde frem inden for cykling generelt, og i Danmarks Cykle Union er man meget begejstret for projektet, fortæller udviklingskonsulent Rasmus B. Rasmussen, der er forbundets ansvarlige for e-cykling.

- Det er fantastisk at opleve den her udvikling, hvor e-cykling nu også giver nye motionsmuligheder for vores børn og unge uanset deres fysiske forudsætninger, og vi er overbevist om, at den hurtige vækst i antallet af e-cykelryttere er en tendens, der vil fortsætte. Det er ikke bare sundt for den enkelte, men også for cykelsporten herhjemme, og så er det helt basalt en fornøjelse at se de unge tage sporten til sig som en fysisk e-sport, siger Rasmus B. Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce