Annonce
Aabenraa

Elever løb i den grønne skov

Godt 150 elever fra kommunens 6. klasser deltog ved Skole OL i orienteringsløb. Det foregik i Hjelm Skov. Foto: Timo Battefeld
Orienteringsløb er en idrætsdisciplin, der udfordrer både kondition og de små grå. For første gang er sporten kommet på programmet til Skole-OL. Elever fra skoler i Aabenraa Kommune kom langt omkring i Hjelm Skov.

Aabenraa: Det er slet ikke så nemt at finde posterne, når de ligger gemt inde i en skov. Elever fra flere skoler i Aabenraa Kommune måtte således bruge kort for at finde både vej og poster i Hjelm Skov i forbindelse med et orienteringsløb for elever i 6. klasse.

Som noget helt nyt er disciplinen o-løb nemlig kommet på programmet til det såkaldte Skole OL, hvor elever på mellemtrinnet kan afprøve forskellige sportsgrene.

Aabenraa Kommune har i samarbejde med Sund Skole 2020 sat hele tre discipliner på programmet: cross-løb, atletik og nu også orienteringsløb - hver gang med en lokal idrætsforening som med-arrangør.

Ved orienteringsløbet i Hjelm Skov og Aabenraa Stadion var det med OK Syd som vært - og med godt 150 elever fra 6. årgang som udøvere. - Vi har i nogle år afholdt Skolernes Find Vej dag for alle 6. klasser i Aabenraa Kommune. I år er konceptet ændret lidt, og det foregår i regi af Skole OL, fortæller Finn Hove, som er koordinator for Skole OL i OK Syd, en sammenslutning af de to klubber i Aabenraa og Sønderborg.
Annonce

O-løb

150 elever fra flere skoler i kommunen deltog i orienteringsløb, som er en ny disciplin under Skole OL.

Orienteringsklubben OK Syd stod som praktisk arrangør.

Skole OL i Aabenraa omfatter nu cross-løb, atletik og for første gang i år også orienteringsløb.

Aktiviteten er et tilbud under Sund Skole 2020 i Aabenraa Kommune, som dermed bygger videre på åben skole tilbuddene.

Orienteringsløbet blev afviklet i Hjelm Skov, hvor der var udlagt to ruter: en sprint-distance over 700 meter, hvor posterne skulle tages i rigtig rækkefølge så hurtig som muligt - og et såkaldt mange-post løb, hvor det gjaldt om at finde så mange poster som muligt indenfor en tidsramme på 40 minutter.

Orienteringsløb er en del af pensum i folkeskolens idrætsundervisning.

Skole OL er en landsdækkende aktivitet. Disciplinerne omfatter desuden cross-løb, atletik, bordtennis, bowling, bueskydning, roning og svømning.

Vinderne af den lokale Skole OL går videre til finalen, der finder sted i Århus 18.-21. juni med deltagelse af flere tusinde elever fra hele landet.

Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik Forbund står bag Skole OL, som støttes af TrygFonden og Nordea-fonden.

Ingen nye medlemmer

Det er ønsket om at tilbyde skolebørnene en aktiv fritid, der får OK Syd til at koble sig på Skole OL-tanken. - Vi regner med, at børnene får en sjov dag. I orienteringsløb gælder det nemlig også om at bruge hovedet. Det er motion for hjerne og hjerte. Og vi kan jo se, at de hygger sig, siger Finn Hove. Dog skal OK Syd nok ikke regne med, at medlemstallet stiger efter arrangementet. - Det er ikke sådan, at der så er 20 nye medlemmer, når vi har afviklet Skole OL. Vi kan formidle lidt erfaring og viden, give dem en oplevelse. Og måske giver det så eleverne en spirende interesse. Men en egentlig rekruttering? Nej - det sker ikke, lyder det fra Finn Hove, der denne dag har seks frivillige fra klubben til at styre løb og løjer.

Del af pensum

Eleverne havde i løbet af idrætstimerne hjemme på skolerne lært nogle af de mest grundlæggende ting om orienteringsløb, blandt andet hvordan man læser et kort. - Om symbolerne, hvordan man vender kortet rigtigt og om målestoksforhold. Så der har samtidig været lidt matematik ind over, fortæller Dorthe Holm, lærer på Løjt Skole. Hendes elever deltog sidste år som 5. årgangs-elever i Skole OL i atletik. - Hvor vi vandt lokalt og gik videre til finalen i Århus. Nu er eleverne i 6. klasse og helt opsat på at komme til finalen igen, siger Dorthe Holm. Og hvordan var det så at løbe efter kort gennem den grønne skov? - Hårdt, lød det fra Kristian Hamkens Petersen, Tinglev Skole. Både han og Fridi Poulsen havde såmænd ingen problemer med at læse kortet. - Det var nemt nok, mente Fridi Poulsen. Derimod var det så som så med konditionen, måtte de begge erkende.

Sådan gik det

Bedste klasse i mangepostløbet blev Høje Kolstrup Skoles 6. b tæt efterfulgt af Løjt Kirkeby Skoles 6. a. Høje Kolstrup Skole skal dermed til landsfinale i Århus.

Bedste individuelle deltagere af mangepostløbet blev Kasper og Mikkel fra Løjt Kirkeby Skole på en delt førsteplads blandt drenge. Yasmina og Julie kom ind på en delt førsteplads blandt piger.

På sprintløbet var de hurtigste Malene fra Høje Kolstrup Skole og Oliver fra Løjt Kirkeby Skole.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce