Annonce
Esbjerg

Elever laver film om trafiksikkerhed

Kim Nielsen fra GF Forsikring i Esbjerg kiggede med, da Amalie, Filippa, Jasmin og Julie diskuterede emner til deres film. Pressebillede

GF Fondens filmkonkurrence vil

Esbjerg: GF Fonden har netop sparket en filmkonkurrence for elever i 7. og 8. klasse i gang. Konkurrencen har til formål at engagere unge i trafiksikkerhed, og det tiltalte Pia Skafsgaard Lykke, der er klasselærer for 7. A på Danmarksgades Skole i Esbjerg.

- Trafiksikkerhed er et meget relevant emne - især når man er på en byskole som vores. Vi er tæt på trafikken og det er vigtigt, at eleverne kender færdselsregler og er opmærksomme, når de bevæger sig rundt, siger Pia Skafsgaard Lykke.

Konkret betyder det, at eleverne har haft besøg af trafiksikkerhedseksperterne Janne og Johan Heichelmann fra Trafik i Børnehøjde. De stod for den praktiske gennemførelse af undervisningsdagen, hvor eleverne blandt andet skulle give deres bud på farlige situationer i trafikken og efterfølgende skulle ud og observere trafikadfærd i praksis.

Kim Nielsen fra GF Forsikring i Esbjerg var med på skolebænken, og han fik mange spændende input med hjem:

- Det er spændende at høre om de unges udfordringer i trafikken, og hvordan de synes, at man kan forbedre trafiksikkerheden. Det gælder om at gøre noget ved de dårlige vaner og om at blive mere opmærksomme i trafikken. Jeg har fået masser af ny inspiration med hjem, og så glæder jeg mig til at se elevernes film, siger han.

Der er sidste frist for upload af film 1. maj, hvorefter man kan stemme på sin favoritfilm. Vinderne i konkurrencen offentliggøres 1. juni. Præmierne er 5000 kroner til førstepladsen, 3000 kroner til andenpladsen og 1000 kroner til tredjepladsen. Alle præmierne går til klassekassen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Kolding

V og DF vender på en tallerken igen: Bekymring fra borgere får dem til at fravælge konsulenter på resultatløn

Annonce