Annonce
Varde

Elever på skoletur fandt så sjældne fossiler, at de straks røg på museum

Georg Schelander og Rasmus Evan Hansen, der flækkede stenen med de velbevarede fossiler. Foto: Sannie Madsen, privat
En skoletur til Fur i Limfjorden udviklede sig på en speciel måde. Her fandt en elev fra Billum et sjældent fossil ved hjælp af en murerhammer.

Billum: Elev Rasmus Hansen fra 8. klasse huggede med en murerhammer i en cementsten, som flækkede. Vupti, så var der en aftegning af hele fire guldlaks, som svømmede rundt for rundt regnet 55 millioner år siden. Fiskene har pænt aftegnet sig i stenen.

Elever fra Billum Friskole var i tre dage op til store bededag på lejrtur på limfjordsøen Fur - den ligger stik nord for Skive. Her var elever ved øens markante skrænter af moler med køkkenknive, men Rasmus havde medbragt en murerhammer, og det var måske medvirkende til, at han gjorde fundet. Eleverne gik på opdagelse i materialet i skrænterne. For 55 millioner år siden var en stor del af Europa, inklusiv øen Fur, nemlig havbund, og det er årsagen til, at der er mange fiskefossiler.

Annonce

Friskoler bruger hinanden

  • Billum Friskole brugte faciliteter på Fur Friskole under det tre dage lange ophold.
  • Friskolerne bruger typisk hinanden, når de skal ud at se Danmark.

Sten røg straks i montre

Skoleleder på Billum Friskole Gitte Møller, der var med på Fur, oplyser, at efter fundet i stenen henvendte friskolen sig til museet på Fur, der straks lagde Rasmus' sten i en montre. Der var der en bestemt grund til.

- Det skyldes først og fremmest, at der er hele fire aftryk på stenen, som er på størrelse med en tallerken. Alle fire aftryk er gode, forklarer museumsinspektør og geolog René Sylvestersen fra Fur.

Det, at der er fire aftryk, kan bekræfte en teori om, at guldlaks var en stimefisk langt nede i fødekæden i det forhistoriske hav. Moleret på Fur har den egenskab, at der er mange velbevarede fossiler på øen, og museet arrangerer fossiljagter for både skoler og museumsgæster.

- Vi får mange fossiler at se. Men den her vil indgå i den permanente samling på museet, hvis Rasmus ikke ombestemmer sig. Vi har foreløbig lagt den i samlingen over nye fund, siger René Sylvestersen.

- Det sjældne er, at fire døde guldlaks på havbunden af det forhistoriske hav typisk ville være taget af ådselsædere, siger René Sylvestersen.

Der kan have været iltsvind og måske udvikling af svovlgasser på havbunden, som har betydet, at ådselsædere ikke har kunnet komme i nærheden af de fire døde fisk.

Hvis Rasmus selv vil have stenen eller halvdelen af denne, så skal han have den udleveret. Ellers bliver den en permanent museumsgenstand på Fur Museum.

En fed oplevelse

- Det var en fed oplevelse, siger Rasmus Hansen om at finde fossilet.

Han var i forvejen interesseret i fossiler og havde taget murerhammeren med af samme grund.

- Jeg har ledt efter fossiler på Mors, siger Rasmus Hansen.

Mors ligger ikke så langt fra Fur i Limfjorden.

Rasmus synes, at begge halvdele af stenene skal blive på Fur Museum.

- Så kan jeg komme at se dem, siger han.

Der er ikke tale om et fund så sjældent, at det kommer ind under betegnelsen danekræ, altså enestående naturskabte genstande. Danekræ skal afleveres til naturhistoriske museer.

Rasmus Hansen tilbage i Billum med den hammer, som han huggede stenen over med. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce