Annonce
Sønderborg

Elever river statsskolens trimmede græstæppe op

De første spadestik til Sønderborg Statsskoles nye vild med vilje projekt, blev torsdag taget. Nu forsvinder en stor del af skolen græsareal, til fordel for vilde blomster. Foto: André Thorup
Snart forsvinder en stor del af det grønne græs ved Sønderborg Statsskole. Der skal gøres plads til grønne planter og vilde blomster samt de dyr, som nyder godt af blomsterne.

Sønderborg: Snart er det ikke kun elever og undervisere, som får deres daglige gang på Sønderborg Statsskole. Fremover skal arealet foran de over 100 år gamle røde murstensbygninger ligne en have, der ikke har haft besøg af en gartner i flere år.

Bier, insekter og andre planteglade dyr forventes at flytte ind til foråret, når 700 kvadratmeter græsplæne graves op foran Statsskolen, som et forsøg på at øge biodiversiteten.

Her etableres en række biodiversitetsbede, som betyder at den store grønne græsplæne må vige pladsen til fordel for vilde blomster, som et led i projektet Vild med vilje.

Annonce

Spørger man eleverne, så er det også helt i orden.

- Plænen er så flad og kedelig. Det er virkelig rart, at der kommer noget andet, fortæller Jonas Rosendahl Johansen.

Sammen med Lucas Foster Mortensen stillede han i 2020 et forslag i skolens klimaudvalg. De ville gerne have mere biodiversitet, men på grund af den verserende covid-19 pandemi, blev forslaget ikke til mere, før biologilærer Lea Bencke igen tog forslaget op i lærerudvalget.

Nordiske blomster og en træstamme

Med stor opbakning fra undervisere og elever gik skolen i gang med at forberede de bede, som skal danne rammen om det grønne projekt. Torsdag blev de første spadestik taget, men i uge 43 går det for alvor i gang.

Her bliver græsset gravet af, og sand hældes på. Efterfølgende skal frøene sås, så de kan spire til foråret.

- Det er meningen, at vi skal efterligne naturens egen gang, hvor planterne plejer at smide frøene nu her, forklarer Lea Bencke.

Vild med vilje

Er en bevægelse, der vil gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig. Forandringen skal ske ved, at aktører – fx kommuner – omlægger deres drift af grønne arealer og deler viden om erfaringerne i partnerskaber. På den måde øges både kendskabet til og udbredelsen af planter, svampe og dyr.

Frøblandingen består af en række vilde nordiske blomster og planter, og de forventes at få hjælp fra insekter og smådyr til at brede sig. Men det er ikke kun blomster, der kommer.

Det er vores hovedopgave at inddrage aktuelle problemstillinger, så de unge ved, hvad det handler om. Vi skal tage dem alvorligt, når de kommer med de ideer og visioner. Hvis vi underviser i miljø, men så gør noget andet, så virker vi jo utroværdige.

Ole Kamp Hansen, rektor på Sønderborg Statsskole

En træstamme er også bestilt til skolen, som skal ligge i et af bedene, hvor det er meningen, at den skal fungere som insekthotel for mange arter.

- Den skal bare ligge og forgå. Svampe vil gå i den, og den vil blive helt blød, så insekterne kan bo der, siger Lea Bencke.

Rektor Ole Kamp Hansen, Lea Bencke, Jonas Rosendahl Johansen og Lucas Foster Mortensen tog de første spadestik til de nye bede. Rektoren drillede de to elever, mens han selv fik gravet et stort stykke jord af. Foto: André Thorup

Hun forklarer, at det er vigtigt at oprette områder inde i byerne, hvor også insekterne kan være.

- Biodiversiteten er styrtdykket, og vi har også et ansvar som en stor skole midt i byen. Vores græsplæne gør ikke noget for det. Den når aldrig i blomst, før vi slår den, uddyber hun.

Annonce

Eleverne skaber forandring

Lea Bencke er tydelig omkring, hvad hun mener, at vi allesammen bør gøre. Det første starte i vores egne haver.

- Vi skal stoppe med at klippe vores ligusterhæk, inden den når i blomst. Bierne elsker den nektar, som blomsterne indeholder, siger hun og fortsætter:

- Vi skal ændre holdning til naturen. Det vilde er flot, og vi skal ændre den tanke om, at man er i overskud, bare fordi ens have er plejet.

Det er en tanke, som eleverne køber ind i. De ser gerne flere grønne, urørte området, hvor insekter og planter kan leve.

- Biodiversiteten er truet, og så er det bare fedt at få nogle området, hvor vi også kan bruge det til noget. Det er vigtigt for naturen, og det kan passe sig selv, siger Jonas Rosendahl Johansen.

Der blev kigget fra den modsatte side af gaden, da først gravemaskinen gik i gang med at grave græsset af. Foto: André Thorup

Rektor på Statsskolen Ole Kamp Hansen roser sine elever for initiativet, som der fra start har været stor opbakning til. Statsskolen har i forvejen fokus på bæredygtighed og vil gerne gøre mere.

- Eleverne er selv med til at præge deres dagligdag, så det er en naturlig forlængelse af den grønne udvikling, som vi har sat gang i, forklarer Ole Kamp Hansen.

Adspugt, om han ikke er bange for, hvad folk vil tænke om den gamle institutions udtryk fra Kongevej, har han ingen bekymringer.

- Det er vores hovedopgave at inddrage aktuelle problemstillinger, så de unge ved, hvad det handler om. Vi skal tage dem alvorligt, når de kommer med de ideer og visioner. Hvis vi underviser i miljø, men så gør noget andet, så virker vi jo utroværdige, siger rektoren, som selv var med til at tage første spadestik på projektet.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Alssundbroen fylder 40: Mere end 20 års kamp skulle der til, før den blev bygget

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Bekymret nabomor efter gårsdagens dødsulykke: Folk kører for stærkt her

Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Sydjylland

Podere lurede kvindes oplysninger ved coronatest og tilføjede hende som ven på Facebook

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Kolding

Forpagterpar stopper efter seks år: Hvem vil overtage restaurant ved stranden?

Tønder For abonnenter

En kendt far og onkel: Nu er Andreas selv på vej frem på håndboldbanen

Sønderborg

Plet på straffeattesten som gave: Ung mand fejrede 16 års-fødselsdag med en hilsen fra politiet

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Tre-årige Ayia er hårdt ramt af kræft - nu har forældrene startet en indsamling til de seje sygeplejersker på OUH

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Esbjerg

Efter voldsomt overfald på gruppe: Mistænkte blev fundet med næsen i kokain

VEJLE For abonnenter

Trængslen på Vejlefjordbroen runder vildt tal oven på coronaen: Vejdirektoratet kan ikke skrue på flere håndtag - løsningen kan få vejlensere til at se dobbelt

Vejen

Diskussionen om børnecenter løb løbsk: Winnie endte med at melde sig ud af skolebestyrelse i ren frustration

Annonce