Annonce
Esbjerg

Elevrekord: Esbjerg Gymnasium udvider med 700 kvadratmeter

Esbjerg Gymnasiums første bygning - Blok A - blev oprindelig bygget i 1972. Siden blev der bygget alverdens ting til, blandt andet sportshal, auditorium, kantine, dramasal og tårn. Det seneste byggeri var i 2011. Her står rektor Erling Petersson ved området ud mod Spangsbjerg Møllevej, hvor det kommende byggeri skal finde sted. Foto: Mai M. Christensen

Allerede i foråret så Esbjerg Gymnasium, at der var brug for mere plads, og med årets elevrekord på 975 elever er behovet blevet ganske akut. En ny fløj ventes at stå klar til næste skoleår.

ESBJERG: I hast er Esbjerg Gymnasium ved at sætte et nyt byggeprojekt i søen. Skolens elevtal vokser, så fra at have 500 elever i 2009, er skolen nu oppe på 975 elever. Altså stort set en fordobling.

Elevtallet slog da også rekord i år, men allerede med de 900 elever, der stod klar til skolestart sidste år, var gymnasiet klar over, at der måtte gøres noget.

- Vi er pludselig blevet mange. Så vi har brug for mere plads. I år kommer vi til at bruge hver en tomme på skolen til undervisning, så det bliver rart, når det nye byggeri står klar til næste skoleår, siger rektor Erling Petersson.

Det nye byggeri består i en ny fløj i ét plan ud mod Spangsbjerg Møllevej. Fløjen bliver på knap 700 kvadratmeter og kommer til at ligge parallelt med det eksisterende byggeri, med en korridor til at forbinde de to bygninger.

Annonce

Selv om det er gået rigtig godt nogle år, kan vi aldrig vide os sikre på skolens elevtal næste år. Rybners, som vi jo konkurrerer med, ligger på et attraktivt område inde på Tovværksgrunden, og til sammenligning ligger vi jo lidt herude på Herrens Mark.Erling Petersson

 

Populære kuber

I den nye fløj vil der være fem nye, store undervisningslokaler, lokaler til møderum og lærerforberedelse samt 11 såkaldte "kuber", som eleverne kan arbejde i.

- Kuberne er små lokaler, som eleverne bruger som grupperum til at arbejde eller hygge sig i. Vi byggede otte af dem, da vi byggede ud sidste gang, men vi havde aldrig troet, at der ville være så stor rift om dem. De er simpelthen så populære, siger Erling Petersson.

Et lille undervisningslokale vil skyde sig ud fra fløjen for at bryde de lige linjer, og i udearealet mellem hovedbygningen og fløjen vil der blive anlagt en solgård til eleverne og en kunstgård. I solgården skal eleverne kunne slænge sig på en lang, bølgeformet bænk, mens kunstgården skal udsmykkes af lokale kunstnere og desuden med løbende udstillinger af eleverne på det nye "Arkitektur og design"-hold.

Isager Arkitekter, som har stået bag alle Esbjerg Gymnasiers øvrige byggeprojekter, har tegnet skitserne til de nye lokaler og udeområder, og snart sendes byggeriet ud i licitation. Gymnasiet forventer, at de samlede udgifter løber op i 10-12 millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce