Annonce
Sønderborg

Elfærgen Ellen er også aflyst hele tirsdagen

Elfærgen har været ude af drift siden søndag middag på grund af tekniske problemer. Billedet her er fra færgens jomfrurejse i august. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Elfærgen Ellen er aflyst på grund af fejl i kontrolsystemet, og færgen sejler derfor heller ikke hele tirsdagen. Færgedirektør Keld Møller ved ikke, hvornår færgen sejler igen, men han fortæller, at en tekniker arbejder på at løse fejlen.

Fynshav/Søby: Siden søndag middag har elfærgen Ellen, der sejler mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als ligget stille på grund af en fejl i kontrolsystemet.

En tekniker fra Danfoss har arbejdet på at løse problemet siden søndag aften, men fejlen er der stadig, og færgen er derfor også aflyst tirsdag den 10. september, fortæller færgedirektør Keld Møller.

- Der er nogle uhensigtsmæssigheder i kontrolsystemet, og dem forsøger en tekniker fra Danfoss nu at løse. Noget er løst, mens andet stadig driller, forklarer han.

I denne uge er det også meningen, at nogle af batteristrengene i elfærgen skal skiftes ud.

- Det er noget Danfoss og Leclanché (batteriproducenten i Schweiz, red.) står for, og det er ikke noget, som Ærø Kommune kommer til at betale for. Det er en del af garantien, siger Keld Møller.

Resten af batterierne skal udskiftes i perioden 11.-21. november, og der vil færgen blive taget ud af drift.

Vil I indsætte Skjoldnæs på ruten, mens Ellen får skiftet batterier?

- Nej, det svarer til en almindelig dokning, så det gør vi ikke, siger Keld Møller.

Når Ellen har fået skiftet batterier i november, håber færgedirektøren at færgen kan komme op over fire daglige ture.

- Vi starter med at sejle med fire ture, og når vi kan se, at den kan klare yderligere, skruer vi op til fem daglige ture, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce