x
Annonce
Esbjerg

Elgigantens varehuschef i Esbjerg fratræder øjeblikkeligt

Elgigantens varehuschef i Esbjerg er stoppet. Kæden er nu på jagt efter en ny varehuschef.
Elgigantens chef for varehuset i Esbjerg er pludselig fratrådt i sidste uge efter aftale med kæden.

Esbjerg: Elgigantens varehuschef i Esbjerg gennem næsten 20 år, Lars Vinneck Hansen, er fratrådt sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Det skete, efter at repræsentanter fra elektronikkæden fredag den 10. maj i sidste uge var dukket op i butikken på Østre Gjesingvej.

Elgiganten ønsker ikke, at udtale sig om årsagen til Lars Vinneck Hansens fratrædelse. Kædens kommunikationschef oplyser følgende til JydskeVestkysten:

- Vi kan bekræfte, at samarbejdet med varehuschefen er afsluttet, og at vi søger en ny varehuschef, men vi kommenterer af princip ikke personalesager i medierne, lyder det fra Frederik Danvig, der bekræfter, at Elgiganten og Lars Vinneck Hansen stoppede samarbejdet fredag i sidste uge.

Annonce

Elgiganten

Elgiganten A/S indgår i Elkjøp-koncernen, som er Nordens største handelsvirksomhed indenfor forbrugerelektronik og elektriske husholdningsapparater. Koncernen er ejet af den engelske elektronikgigant Dixons Carphone.

Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag mere end 2300 medarbejdere fordelt på 38 varehuse landet over, samt en af landets største internetbutikker på elgiganten.dk.

Power i Esbjerg?

Esbjerg har i lang tid været i spil som en af de kommende lokation, hvor Elgigantens konkurrent Power agter at åbne varehus. Den norskejede elektronikkæde trak sidste år i håndbremsen for udrulning af nye butikker på grund af et tab på mere end en halv milliard kroner i perioden 2014 til 2017.

Men Powers administrerende direktør, Jesper Boysen, som har en fortid hos Elgiganten, har på rekordtid fået skabt øget lønsomhed i kæden, og derfor skal der igen ekspanderes, har Jesper Boysen sagt til Dagbladet Børsen. I samme ombæring blev det nævnt, at Power i år og næste år forventer at åbne syv nye varehuse i blandt andet København, Køge og Esbjerg.

Hvorvidt Lars Vinneck Hansens fratrædelse kan have noget med Powers mulige indtog i Esbjerg at gøre, ønsker Elgiganten ikke at kommentere.

Elgiganten søger som nævnt nu en ny varehuschef i Esbjerg. For at blive taget i betragtning til en stillingen, skal kandidaterne i dag arbejde som leder og over en længere periode have bevist, at de kan levere flotte resultater på blandt andet kundetilfredshed, salg, drift, motiveret personale og butikslayout, hedder det blandt andet i stillingsopslaget.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Vinneck Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce