Annonce
Billund

Elisa Carlotta Mamolo læser på IBA og har deltidsarbejde hos Lego

Elisa vurderer ikke sine chancer for at få job hjemme i Italien til at være særligt gode. Hun vil derfor gerne blive i Danmark og bruge sin nye uddannelse som multimediedesigner fra IBA og samtidig uddanne sig mere. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Billund: En praktikplads hos Lego i Billund var præcis, hvad 24-årige italienske Elisa Carlotta Mamolo håbede på da hende og kæresten slog sig ned i Vejle. Parret vil gerne blive i Danmark, hvor de mener, at arbejdsmulighederne er gode. Derfor gjorde Elisa sig også ekstra umage for at vise en god figur, da hun fik muligheden i legetøjsfabrikantens HR-afdeling.

Og det lykkedes. For Lego er interesseret i at bruge Elisas grafiske og kreative evner i forhold til virksomhedens HR og intranet. Derfor har de tilbudt Elisa deltidsjobbet som "student-worker", så hun samtidig kan fortsætte sine studier og læse en bacheloruddannelse. /exp

Annonce
Lego ser gerne, at Elisa læser både en bachelor og en master-uddannelse, før hun får fuldtidsjob hos dem. Men de vil gerne fastholde hende i et deltidsjob to dage om ugen i mens, hun læser videre. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Tips og tv: Superligaens 13. runde

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce