Annonce
Tarm

Elisabeths bog hitter hos folket: Det voksne publikum er vilde med 'Store børn'

I sin nye erindringsbog, 'Store børn', fortæller Elisabeth Gjerluff Nielsen blandt andet om, hvordan det var at vokse op som den mindste af fire søskende i Skjern. Arkivfoto: Martin Ravn
Efter en uge på markedet står det klart, at Elisabeth Gjerluff Nielsens nye bog, 'Store børn', sælger godt. Bogen rummer blandt andet en række erindringer fra barn- og ungdommen med tre søskende i Skjern.

Skjern: Det er ikke altid, det går, som præsten prædiker - eller som anmelderne skriver.

Tag nu bare litteraturanmelder på Information, Nanna Goul, der i sin omtale af Elisabeth Gjerluff Nielsens nye erindringsbog blandt andet skrev dette fornylig:

- Jeg mener, man ville have gjort forfatteren en stor tjeneste ved ikke at lade 'Store børn' udkomme. Men nu står den her. Og jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal stille op med den.

Men det gør danskerne, der hellere end gerne vil læse Elisabeth Gjerluff Nielsens 264 sider lange erindringer, der tager sit udgangspunkt i Skjern. I hvert fald ifølge diverse bestsellerlister.

Hos Bog & Idé indtager 'Store børn' førstepladsen, mens kollegaen Arnold Busck har bogen placeret som nummer to på salgslisten - klemt ind mellem biografier om Karen Blixen og Kim Larsen.

Annonce

Fire stjerner i to aviser

- Ikke alt kan måles og vejes, men her kom lige et brev, som gjorde min glæde meget let og stor, skrev 62-årige Elisabeth Gjerluff Nielsen torsdag på Facebook, hvor hun samtidig fremviste en udskrift af en besked fra Gyldendal.

På den varme hilsen fra forlaget - sendt en uge efter udgivelsesdatoen - fremgår det blandt andet også, at 'Store børn' ligger som nummer tre på Mofibos liste over de mest lyttede bøger udgivet af Gyldendal, nummer fem på bestsellerlisten for lydbøger og nummer ti på hitlisten for e-bøger.

I Berlingske uddelte anmelder Birgitte Borup fire stjerner til bogen, der blandt andet fik disse ord med på vejen:

- Elisabeth Gjerluff Nielsen har begået en personlig og indfølt bog, der er et spejl for alle dem, der har rod i relationerne.

Efter læsning af 'Store børn' kvitterede også Kristeligt Dagblad med fire stjerner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];