Annonce
Danmark

Ellemann er den rette formand - men ingen kender hans politik

Jakob Ellemann-Jensen med blomster efter valget til formand for partiet ved Venstres ekstraordinære landsmøde om valg af ny formand og næstformand. Ingen modkandidater havde meldt sig. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jakob Ellemann-Jensen er klar til at fylde sine sejl med helt entydig rygvind fra venstrebaglandet. Også selv om det ikke står lysende klart for medlemmerne, hvad det egentlig er for et politisk indhold, de får med deres nye formand.

Politik: Reelt var Jakob Ellemann-Jensen valgt som formand i det øjeblik, dirigenten på Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning spurgte, om nogle ønskede skriftlig afstemning, og ingen af de cirka 1800 i salen - cirka 850 af dem med stemmeret - rakte hånden i vejret.

De skulle dog sidde og overvære en præsentationsvideo med Ellemann på Christiansborg, Ellemann på produktionsarbejdspladser, Ellemann på stranden, Ellemann i baglandet og en længere tale, før de kunne rejse sig i jubelsalver og se et kæmpebillede af Ellemann blive fordelt ud over venstrefolk på tribunen bag talerstolen.

Formentlig var det første gang i dansk politisk historie, at en tifo, som man ellers primært kender fra foldboldstadioner, når holdet går på banen, er blevet udfoldet til et landsmøde. Tifoen blev fulgt op af store mængder af glinsende, blå konfetti fra himlen, som ville komme til at plage oprydningsholdet i timevis efter landsmødet.

Da Jakob Ellemann-Jensen var valgt, kom der tre lykønskningsvideoer på storskærmene fra de tre tidligere formænd Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og farmand Uffe Ellemann-Jensen.

Uffe Ellemann måtte selv træde tilbage som formand efter et snævert valgnederlag til Poul Nyrup Rasmussen i 1998, og det gjorde han med disse farvelord til Venstre: "Må vinden fylde jeres sejl".

I 2019 sluttede han sit indlæg tæt på fuldstændig samme vis: "Må vinden fylde dine sejl, Jakob".

Annonce

Fem pejlemærker for Jakob Ellemann-Jensen

1. Økonomisk ansvarlighed

- Venstre skal være et parti, der insisterer på, at pengene skal tjenes, før de kan bruges. Der er ingen garanti for, at gode tider fortsætter, hvis man ikke bliver ved med at træffe ansvarlige beslutninger. Det vil Venstre altid medvirke til, sagde han.

2. Stram udlændingepolitik, men ...

- Venstre skal føre en stram udlændingepolitik, der passer på Danmark, sagde han, men understregede også klart, at "det ikke kan nytte, at det er for svært at rekruttere velkvalificeret, international arbejdskraft på ordentlige vilkår".

3. Et lyttende parti

- Venstre skal være bedre til at lytte. Helst nedefra og op, i partiet og i samfundet. Vi opdagede klimakrisen for sent, og at alt for mange børn og unge mistrives. Det skal vi gøre bedre, sagde han.

4. Et grønt parti

- Jeg ved, at den borgerlige tendens fra tid til anden kan være at grine lidt af veganerne, men der er en stor, vanskelig og vigtig opgave i at finde de ægte grønne, liberale svar, sagde han om klimaudfordringen.

5. Et optimistisk parti

- Vi skal have en bred og glad borgerlighed, der ikke bliver vrissende eller vrængende. Vi skal være et parti, der tror på, at den sidste gode idé ikke er tænkt endnu, som ikke vågner i frygt for, hvad dagen bringer, og som ikke siger nej til det, der er nyt, bare fordi, sagde han.

Hvor står Ellemann?

Med hvad er det så for en politik, Jakob Ellemann-Jensens sejl skal fyldes med, når han sejler ind i fremtiden med kaos i baggrunden og fløjkrigere, der ligger og gisper i bølgebruset?

Selv har han holdt det i brede og tilpas ukonkrete formuleringer, så der er rum til konstant at sejle så tæt på vindøjet som muligt og krydse op mod vindretningerne, så sejlet blaffer minimalt.

Det giver rum for alle Venstres medlemmer til indtil videre at projicere deres personlige standpunkter ind i den nye Ellemann, den nye formand.

Det var halsløs gerning at forsøge at finde et enkelt venstremedlem, der ikke mente, at Ellemann er den rette formand, på landsmødet lørdag. Men det var også halsløs gerning at finde et venstremedlem blandt de 1800 fremmødte, der kunne give svar på, om de var enige med den rette formand i hans positioner i spørgsmålene:

Skal regionerne nedlægges eller bevares?

Skal topskatten sænkes?

Skal Venstre bruge lige så mange af Danmarks penge som Socialdemokratiet på at vedligeholde velfærden, når der kommer flere børn og gamle?

Skal Venstre have som mål at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030?

Hhm, ja, det er der tvivl om ...

Bente Kragh er fra Rinkenæs, hvor hun har overladt driften af campingpladsen til sine børn, og deltog i landsmødet som gæst uden stemmeret. Selv vil hun gerne bevare regionerne.

- Men der er jo tvivl om, hvad Elleman vil, sagde hun.

Til gengæld opfatter hun sig selv om enig med Ellemann i, at topskatten skal ned. I kandidattest inden folketingsvalget var det dog ikke det synspunkt, Ellemann fremførte, tværtimod.

Den delegerede Gustav Juul fra Furesø på Sjælland, hvor han ved sidste kommunalvalg var borgmesterkandidat, som han også gerne vil være ved det næste, var enig i det standpunkt, Ellemann havde før valget.

- Der er ikke grundlag for at sænke topskatten, det vigtigste for Venstre er, at det kan betale sig for alle at arbejde. Jeg ved faktisk ikke, om det er, hvad Ellemann mener som ny formand, men det gætter jeg på, sagde han.

Inger Støjberg blev valgt til ny næstformand ved Venstres extraordinære landsmøde. Hun slog dermed Ellen Trane Nørby, der også var kandidat. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det kan jeg ikke rigtigt huske ...

Gustav Juul fra Furesø kunne også kun gætte på, hvad den nye og rette formands standpunkter er på de tre andre spørgsmål, avisen Danmark spurgte ind til.

- Altså, det er jo ikke Venstres politik at ville reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 - vores politik er 50 procent - men jeg ved jo ikke, hvor Ellemann vil lægge os. Nu har både DF og Konservative jo tilsluttet sig regeringens 70 procents-målet. Jeg kan heller ikke rigtig huske, hvor meget af råderummet, han mener, vi skal bruge på velfærd i fremtiden.

Karsten Gude er formand for Venstre i Husted-Hovborg i Vejen Kommune. Og selv om oprøret i Venstres bagland mod partiets planer om at nedlægge regionerne - en ikke uvæsentlig overture til baglandsbraget i Brejning - i høj grad udsprang i Syddanmark, kan Karsten Gude faktisk godt forlige sig med tanken, hvis det fortsat er Venstres politik.

Om det så også er det, ved vi ikke. Ellemann har ikke meldt noget klart ud her, højst givet udtryk for, at baglandet burde have været inddraget, inden beslutningen blev truffet.

- Jeg tror faktisk ikke, at Ellemann mener, at regionerne skal nedlægges, men jeg indrømmer, at det blot er en fornemmelse. Jeg tror også, at han gerne vil sænke topskatten, men det ved jeg egentlig heller ikke, sagde Karsten Gude.

Han tror heller ikke, Ellemann er med på 70 procent-reduceringen, men til gengæld er det hans fornemmelse, at Ellemann vil bruge lige så mange penge på velfærd, som Løkke lovede under valgkampen.

Venstres nye næstformand, Inger Støjberg, krammer sin rival til næstformandsvalget, Ellen Trane Nørby, ved det ekstraordinære landsmøde i Herning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Men det gør ikke noget

Hverken Bente Kragh fra Rinkenæs, Gustav Juul fra Furesø eller Karsten Gude fra Husted-Hovborg er dog bekymrede over, at de nu har en formand, hvor de må gætte sig til, hvad han mener på afgørende politikområder for Venstre.

- Han gør jo netop så meget ud af, at han ikke vil revolutionere Venstres politik, men blot videreudvikle den stille og roligt, sagde Gustav Juul.

- Han har jo et parti, alle os, bag sig. Ellemann lagde meget vægt på, at han vil spørge os meget mere, end man tidligere har gjort. Det var nok det allerbedste, han sagde, sagde Bente Kragh.

- Jeg er ikke bekymret overhovedet. Men det er netop politiske spørgsmål som dem der, hvor vi kommer til at være meget opmærksomme på, hvor han lægger linjen. Hidtil har han som politisk ordfører og minister jo været 100 procent loyal over for Lars Løkke Rasmussens linje, som han skulle være. Nu er det op til ham at lægge en ny, sagde Karsten Gude.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce