Annonce
Danmark

Ellemann-Jensen rækker hånden ud til alle i blå lejr

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Venstres nye formand vil samarbejde med alle blå partier, også Nye Borgerlige, for at vælte regeringen.

Mens den tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen var meget lunken ved at samarbejde med Nye Borgerlige, er der andre toner fra Jakob Ellemann-Jensen (V).

Venstres nye formand har som noget af det første i sit nye job inviteret alle partiledere fra blå blok til kaffe for at finde en fælles vej til at vælte statsminister Mette Frederiksen (S).

Det betyder også en kaffeinvitation til Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige.

- Der skal være plads til at have forskellige synspunkter, også i den borgerlige familie, siger Ellemann-Jensen.

Men der er grænser i et borgerligt samarbejde, siger han.

- Det er også derfor, at jeg gør et nummer ud af at sige, at jeg kommer ikke til at acceptere ultimative krav.

- Det er også et vigtigt budskab, men vi har en fælles opgave i at gøre noget for den regering, der sidder, så de kan blive begavet med en samlet opposition. Det har de brug for.

- Vi kan samarbejde om at få Mette Frederiksen udfordret, at gøre de svært for regeringen og at få en anden regering med en anden retning for Danmark, siger Ellemann-Jensen.

Han blev valgt som Venstres formand lørdag i Herning på partiets ekstraordinære landsmøde. Der var ingen modkandidater.

- Jeg er med på, at Nye Borgerlige i valgkampen valgte at stille ultimative krav. Jeg synes ikke, at det er en fornuftig måde at føre politik på. Det er også derfor, at jeg klart siger, at det kommer jeg ikke til at acceptere.

- Men vi har stadig nogle ting til fælles. Én af dem er ønsket om at få en anden regering, siger Ellemann-Jensen.

Venstre holder ekstraordinært landsmøde efter en tumultarisk august, hvor både Løkke gik af som formand og Kristian Jensen som næstformand.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce