Annonce
Danmark

Ellemann-Jensen rækker hånden ud til alle i blå lejr

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Venstres nye formand vil samarbejde med alle blå partier, også Nye Borgerlige, for at vælte regeringen.

Mens den tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen var meget lunken ved at samarbejde med Nye Borgerlige, er der andre toner fra Jakob Ellemann-Jensen (V).

Venstres nye formand har som noget af det første i sit nye job inviteret alle partiledere fra blå blok til kaffe for at finde en fælles vej til at vælte statsminister Mette Frederiksen (S).

Det betyder også en kaffeinvitation til Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige.

- Der skal være plads til at have forskellige synspunkter, også i den borgerlige familie, siger Ellemann-Jensen.

Men der er grænser i et borgerligt samarbejde, siger han.

- Det er også derfor, at jeg gør et nummer ud af at sige, at jeg kommer ikke til at acceptere ultimative krav.

- Det er også et vigtigt budskab, men vi har en fælles opgave i at gøre noget for den regering, der sidder, så de kan blive begavet med en samlet opposition. Det har de brug for.

- Vi kan samarbejde om at få Mette Frederiksen udfordret, at gøre de svært for regeringen og at få en anden regering med en anden retning for Danmark, siger Ellemann-Jensen.

Han blev valgt som Venstres formand lørdag i Herning på partiets ekstraordinære landsmøde. Der var ingen modkandidater.

- Jeg er med på, at Nye Borgerlige i valgkampen valgte at stille ultimative krav. Jeg synes ikke, at det er en fornuftig måde at føre politik på. Det er også derfor, at jeg klart siger, at det kommer jeg ikke til at acceptere.

- Men vi har stadig nogle ting til fælles. Én af dem er ønsket om at få en anden regering, siger Ellemann-Jensen.

Venstre holder ekstraordinært landsmøde efter en tumultarisk august, hvor både Løkke gik af som formand og Kristian Jensen som næstformand.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce