Annonce
Danmark

Ellemann og Løkke har tidligere drøftet formandspost

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Lars Løkke har længe haft Ellemann-Jensen i tankerne som ny Venstre-formand, og de har tidligere talt om det.

Tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og formandskandidat Jakob Ellemann-Jensen har tidligere talt om, at sidstnævnte skulle være ny formand for Venstre.

Det siger Jakob Ellemann-Jensen efter et kredsmøde i Venstre i Lyngby tirsdag aften.

På spørgsmålet om, hvorvidt han vidste, at Lars Løkke Rasmussen har haft planer om at køre ham i stilling som ny formand, siger Ellemann-Jensen:

- Det tror jeg, Lars (Løkke, red.) har vidst i længere tid, end jeg har vidst, det må jeg sige.

- Det er noget, vi har talt om på et tidspunkt, men det lyder, som om det er noget, Lars har tænkt på længere, end jeg har, siger han.

Søndag gav Lars Løkke Rasmussen sine første interview som forhenværende V-formand.

Han sagde blandt andet til både DR og TV2, at han længe havde tænkt, at Jakob Ellemann-Jensen og ikke næstformanden, Kristian Jensen, skulle overtage formandsposten.

Med fire dage til Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning, hvor partiet skal vælge ny formand og næstformand, ser det ud til, at Jakob Ellemann-Jensen bliver valgt som formand, da han endnu ikke har nogle modkandidater.

Han erkender udfordringen ved at blive formand oven på Venstres tumultariske sommer.

- Det bliver svært, og jeg kan ikke love mere og andet, end at jeg vil gøre mig umage. Det vil jeg til gengæld også love.

- Nu har vi været rundt i landet, og entydigt har der været den tilbagemelding, at vi vil udnytte den her mulighed for at fjerne spor af fløjkrige og vaske tavlen ren.

- Så længe vi er indstillede på dét og agerer derefter, så skal det nok gå. Men nemt - det bliver det ikke, slår formandskandidaten fast.

Indtil videre er det Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby, som skal slås om posten som næstformand.

Ellemann-Jensen har tidligere kaldt Støjberg for et "rigtigt godt bud" på en næstformand, men kan se sig selv med begge kandidater.

- Det er vigtigt, at formanden og næstformanden kan spille sammen og have et godt teamwork.

- Der er vi i den lykkelige situation, at skulle jeg blive formand, så tror jeg, jeg kunne have sådan et samarbejde med begge de to kandidater, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce