Annonce
Danmark

Ellen Trane: Sundhedsreformen gav mig ridser i lakken

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Venstre-næstformandskandidaten har lært af processen med regionerne, der gav ballade i partiets bagland.

Som sundhedsminister fra 2016 og frem til folketingsvalget i juni i år var Ellen Trane Nørby (V) en af frontfigurerne, da den daværende VLAK-regering i januar i år lancerede et udspil til en sundhedsreform.

Det udløste en del uro i Venstres bagland, hvor ikke mindst Stephanie Lose (V), der er formand for regionsrådet i Region Syddanmark og for Danske Regioner, var meget kritisk.

Sundhedsreformen indbefattede nemlig en lukning af de fem regionsråd.

Nu står Ellen Trane Nørby i en kamp mod partifællen Inger Støjberg om at blive Venstres kommende næstformand, og Ellen Trane Nørby erkender, at sagen om lukningen af regionsrådene har givet hende skrammer.

- Venstres bagland har været delt i spørgsmålet om regionerne. Jeg anerkender til fulde, at jeg har fået nogle ridser i lakken nogle steder i vores bagland på baggrund af sundhedsreformen, siger hun før Venstres gruppemøde tirsdag på Christiansborg.

- Vi fremlagde en fuldt finansieret sundhedsreform, som ville styrke vores sundhedsvæsen, sikre en læge tæt på, hvor man bor, og sikre at flere tilbud fik en højere kvalitet. Det betyder noget for patienterne og de pårørende.

- Men jeg har også lært af den proces, og det mener jeg også er vigtigt, når man skal være næstformand for Venstre. At man også lærer af sine fejl og bruger det til at være med til at samle vores parti, siger Ellen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby blev før tirsdagens gruppemøde adskillige gange spurgt om, hvorvidt hun fortsat støtter en nedlæggelse af regionsrådene.

Det svarede hun ikke direkte på, for "der er ikke noget flertal på Christiansborg for at nedlægge regionerne, og Venstre kommer til at søge indflydelse, også over for den regering, der sidder nu".

- Jeg står fuldstændig på mål for den sundhedsreform, vi lagde frem. Vi var en trepartiregering (Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, red.), og når man er sundhedsminister, er politikken selvfølgelig farvet af alle tre partiers retning.

- Men det, jeg lærte, var, at vi netop ikke evnede at tage de svære debatter i vores eget bagland. Det er vi nødt til at kunne fremadrettet.

- Derfor har jeg også lært meget af den proces i forhold til, hvordan vi skal være bedre til at få Christiansborg-Venstre, kommunal-Venstre og regional-Venstre til at være stærke sammen, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce