Annonce
Læserbrev

Ellers kommer de unge efter jer, Esbjerg

Annonce

Læserbrev: Sådan sagde sidste års modtager af Universitetsprisen, Clara Josephine Feldman sin tale på uddannelseskonferencen i Esbjerg som en opsang til Esbjerg om at få ansat flere nyuddannede STEM-studerende. Som ph.d.-studerende med speciale i unges flyttemønstre ved SDU synes jeg Claras udtalelse er både rammende og symptomatisk. På en ellers fremragende konference arrangeret af Business Esbjerg med spændende og relevante talere glimrede én ting ved sit minimale antal: De unge, de studerende.

Jeg vil håbe at man i fremtiden ved lignende arrangementer forsøger at lave en mere lige fordeling mellem uddannelsesledere, politikere, organisationsoverhoveder og lobbyrepræsentanter på den ene side og unge studerende på både ungdoms- og videregående uddannelser på den anden for at sikre mere dynamiske og fremtidssikrede konferencer. For de unge stemmer, som var til stede, kom med nogle af dagens højdepunkter:

Mathilde Holm Plantener, elevrådsformand på Rybners STX og HHX, skar det helt ud i pap: Hvis vi ikke bliver bedre til at oplyse om, hvilke uddannelser som der er til rådighed, forsvinder byens unge til de større byer ”for det er dem vi hører om”. Dette udsagn bakker mine egne forskningsresultater bestemt også op om.

Efter dagens konference er det klart for alle, at der skal ske noget innovativt, langsigtet og transformativt i Esbjerg hvis den nedadgående demografiudvikling skal vendes – og de unge vil gerne lave den forandring, gøre verdensmålene til virkelighed og skabe den nye store energi-innovation. Tag dem med på råd og, allerhelst, tag dem med i førerhuset. Ellers kommer de efter jer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Maria starter som mobilfrisør

Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce