Annonce
Vejen

Elo redder de små træer for klimaets skyld

Elo Kirkegaard glæder sig til, at nogen kommer og henter træer. Han håber også, at flere vil melde sig som trædonorer. Foto: André Thorup
Ude i Elo Kirkegaards baghave står hundredvis af træer. Hvert år giver de skud, men fordi der ikke er lys nok i skovbunden, visner de. Træernes triste skæbne prøver han, sammen med Danmarks Naturfredningsforening i Vejen, nu at ændre.

BRÆNDSTRUP: Lørdag aften løb showet ”Danmark planter træer” over skærmen. Her samlede TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening penge nok ind til, at næsten en million træer kan blive plantet rundt omkring i landet i den nærmeste fremtid.

Lidt uden for Brændstrup, mellem Rødding og Gram, gør 65-årige Elo Kirkegaard også sit for at hjælpe klimaet, inden det er for sent.

Han har måske halvandet hundrede træer på halvanden tønde land. Kirsebær, ask, eg og bøg er bare nogle af de omkring 40 træsorter, der vokser i baghaven på Guldbjergvej. Hvert år vokser en lille ny skov op, men i trækronernes skygge bliver de næsten aldrig til mere end små, tynde skud.

- Min kone og jeg tænkte, at det ville være så dejligt, hvis vi kunne finde en plads i lyset til de planter, hvor de kunne vokse sig store, fortæller Elo Kirkegaard.

Annonce

Det er vigtigt at huske på, at man også godt kan bakke op uden at skulle blande økonomi ind i det.

Elo Kirkegaard

Hvad kan jeg gøre?

Desværre gik Elos Kirkegaards hustru, Lene, bort før jul sidste år, og derfor har det selvfølgelig taget tid for idéen at blive til virkelighed. Først gik Elo til landsorganisationen i Danmarks Naturfredningsforening, der mente, at det var et glimrende projekt, der var værd at prøve kræfter med lokalt.

Nu har Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Vejen, på opfordring af Elo, løftet sløret for projektet ”Træ-Børsen”.

Konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at Elo og en række andre frivillige tilbyder afhentning af selvsåede træer fra egen have. De små træer får man ganske gratis – det forlanges kun, at man ringer i forvejen og laver en aftale inden afhentning.

- Jeg har ikke økonomien til at støtte alle mulige foreninger og projekter. Men det er vigtigt at huske på, at man også godt kan bakke op uden at skulle blande økonomi ind i det, siger han.

Træer renser sjæl og klima

For Elo Kirkegaard er ”Træ-Børsen” et idealistisk projekt. Han er, med egne ord, kun en lille medspiller i det store projekt, der handler om at få suget noget CO2 ud af atmosfæren og genoprettet naturen.

- Der er en kraft i naturen. Den giver én sindsro, man bliver renset og kommer i ’flow’. Det er meget inspirerende, og det vil jeg gerne give videre, siger Elo Kirkegaard.

150 træer, fordelt på ti forskellige sorter, kan Elo donere frem til midten af december. Til Naturens dag den 8. september havde ”Træ-Børsen” taget opstilling ved Jels Voldsted. Her havde Elo medbragt et mindre udvalg af træer i potter, der var klar til at tage med hjem og plante ud.

- Vi ville egentlig bare præsentere idéen til Naturens Dag. Vi havde ikke troet, at vi kunne afsætte nogle træer, så det var enormt dejligt, at vi kom af med seks træer. Der var tilmed også én, der tilmeldte sig som trædonor, fortæller Elo Kirkegaard.

Elo Kirkegaards hjem og skov. Her vokser omkring 40 forskellige træsorter. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce