Annonce
Kolding

Elsebeth Gerner Nielsen får masser af roser: - Hun har været et nyskabende fyrtårn

Elsebeth Gerner Nielsen bevæger sig stadig hjemmevant rundt på designskolen, men ved årsskiftet stopper hun i jobbet som rektor. Foto: Søren Gylling
Her er nogle af de første reaktioner på nyheden om, at Elsbeth Gerner Nielsen stopper som rektor fra Designskolen Kolding ved årets udgang.

Jørn Pedersen, borgmester i Kolding: - Under Elsebeth Gerner Nielsens virke er Designskolen Kolding blevet løftet til et helt andet niveau. Det skyldes ikke mindst hendes personlighed, hendes enorme netværk og den faglige respekt, hun nyder.

- Hendes engagement har en stor betydning for, at Kolding har design som satsning. Det har medvirket til, at vi både er en kommune, der bliver holdt øje med, og at vi nu er den by i Danmark, der målt i forhold til antal indbyggere, har flest jobs i den kreative branche.

- Jeg er stolt af, at Kolding – som den eneste i Danmark og blandt få udvalgte byer i verden – er optaget i UNESCOs selskab af Creative Cities, og det har Elsebeth Gerner Nielsen via sit store engagement en stor del af æren for.

Annonce

Elsebeth har forstået af omgive sig med dygtige kolleger, så fundamentet for et fremtidigt samarbejde imellem Kolding Designskole og ECCO er også på plads.

Jakob Møller Hansen, Vice President Research & Development ECCO Sko A/S

Dynamisk miljø

Christian Bason, direktør for Dansk Design Center: - Det har været en fornøjelse og et privilegium at arbejde sammen med Elsebeth Gerner Nielsen for at fremme værdien af design for vores erhvervsliv og samfund. Hun har været et nyskabende fyrtårn for nye måder at anvende design på både lokalt i Kolding, nationalt og internationalt.

- Hun efterlader Designskolen Kolding som et fagligt stærkt og dynamisk miljø, ikke mindst i kraft af den tætte kontakt med erhvervslivet og det omgivende samfund.

Ambitiøs tilgang

Merete Due Paarup bestyrelsesformand for Designskolen Kolding, medlem af Kolding Byråd. - Elsebeth Gerner Nielsen har et personligt drive ud over det sædvanlige. Hun er visionær og fremsynet og har en ambitiøse tilgang til alt, hvad hun beskæftiger sig med.

- Grundet hendes utrættelige indsats er design og Designskolen Kolding kommet på dagsordenen såvel lokalt og regionalt som nationalt.

- Designskolen Kolding har med Elsebeth Gerner Nielsen i spidsen været en væsentlig spiller i forhold til udviklingen af Kolding Kommunes designsatsning. Kommunen har gjort design til omdrejningspunkt for sin erhvervspolitik og for velfærdsområdet. Det betyder, at Koldings brand i dag er knyttet til design.

- Også Region Syddanmark har gjort design og de kreative erhverv til en strategisk satsning og i forlængelse heraf støttet etablering af designklyngen Design2innovate, som har lært flere end 800 små og mellemstore virksomheder at bruge design.

En udsøgt fornøjelse

Jakob Møller Hansen, Vice President Research & Development ECCO Sko A/S: - Det har været en udsøgt fornøjelse at arbejde sammen med Elsebeth Gerner Nielsen og Kolding Designskole.

- Innovation er en kerneværdi for ECCO, og det kombineret med Elsebeths visionære udsyn har været grundlaget for et unikt parløb. ECCO har nydt godt af Elsebeths ukuelige energi og vilje til at gå nye veje for at sikre talentudvikling i en international kontekst til fælles bedste. Elsebeth har forstået af omgive sig med dygtige kolleger, så fundamentet for et fremtidigt samarbejde imellem Kolding Designskole og ECCO er også på plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Sønderborg

Hør lugtende frø "klakke"

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce