Annonce
Sport

EM-billet vil sprede fodboldfeber til hele Danmark

David Klein/Reuters
Dansk EM-deltagelse betyder, at storskærms-events vil sprede sig til 15-20 danske byer og ikke bare København.

Når EM i fodbold afvikles næste sommer, skal København være vært for fire kampe, men efter at Danmark mandag indløste billet til slutrunden, er der lagt op til, at EM bliver en dansk fodboldfest og ikke blot en københavnsk.

Det siger Lene Kryger, der er direktør for organisationen bag EM 2020 i København.

En fan-village på Ofelia Plads i København med aktiviteter hver dag i hele EM-perioden har hele tiden været planen, men den danske deltagelse gør, at de offentlige storskærmsarrangementer vil sprede sig til hele landet.

- DBU kommer ligesom ved andre slutrunder til at komme rundt i landet med DBU Tour, hvor der bliver mulighed for at se Danmarks og de største kampe på storskærm i en række byer, fortæller Lene Kryger.

- Vi håber på så mange byer som muligt, men et realistisk bud er 15-20 byer med storskærm og andre aktiviteter. Det var afhængigt af Danmarks deltagelse. Uden dansk deltagelse ville der næppe blive noget i resten af Danmark.

Danmark sikrede sin EM-billet ved at spille 1-1 ude mod Irland, og det vil komme til at løfte det danske EM-værtskab.

- Den generelle EM-interesse bliver helt sikkert større, og der vil være EM-feber på en helt anden måde, og folk vil få større lyst til at hænge ud i fanområder, vurderer Kryger.

Den danske EM-billet skabte stor glæde i organisationen. Den har hele tiden arbejdet optimistisk ud fra, at Danmark ville kvalificere sig, fortæller Lene Kryger.

Hun vurderer, at den lokale interesse ville falde omkring arrangementerne på Ofelia Plads uden dansk deltagelse, og da ville man tvinges ud i at sadle om og satse mere på turister.

- Vi vidste, at vi havde en periode til at lave planerne om, hvis Danmark ikke kom med. Nu bliver arbejdet bare sjovere, og vi kan gå i gang med promoveringen, så danskerne ved, hvad der foregår, lyder det fra Lene Kryger.

EM spiles fra 12. juni til 12. juli.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce