Annonce
Sport

EM-klumme: Den oversavede Zlatan

Sådan så statuen af Zlatan Ibrahimovic ud den 5. januar. I dag er kun soklen og en oversavet venstrefod tilbage. Foto: TT News Agency/Johan Nilsson via REUTERS

Helte skal hyldes. Og i Malmø er Zlatan Ibrahimovic en helt.

Derfor fik byens egen, lidt uvorne søn den snart sagt største hyldest af dem alle. En statue mellem det gamle og det nye stadion i Malmø. Dér tronede den svenske fodboldkonge så på sin sokkel. Tre meter op i luften. Lidt mere end hans reelle højde på 195 centimeter, men langt mindre end den betydning han har haft. For svensk fodbold i almindelighed og for integration i særdeleshed.

Om man nogensinde kan tale om en sportsmand, der har gjort kliché til handling, når det kommer til at gøre en forskel, så er det Zlatan Ibrahimovic. Han kom selv til indvielsen af statuen, han var stolt, alle var glade, og en af de mest kendte skikkelser i byens 700 år lange historie, havde fået sin hyldest.

Indtil den dag Zlatan kom ned på jorden. Bogstavelig talt.

For én ting er, at den 38-årige angriber tog turen fra USA tilbage til AC Milan i stedet for hjem til Malmö FF. Den slags kan nok gå an. Men at han har investeret i rivalen fra Stockholm, Hammarby, blev for meget for mange i Malmø. I hvert fald blandt dem, hvis IQ ikke langt overstiger intelligensen i en punkteret fodbold.

Først blev statuen vandaliseret af et par omgange, og til sidst blev den godt og grundt nedlagt. På en blæsende og råkold januardag er det et trist syn, der dukker op bag stadion. Soklen står tilbage bag et stålhegn, og Zlatans gyldne fod afslører, at der er nogle tåber, der virkelig har gjort sig umage med deres idiotiske projekt.

Med et kirurgisk indgreb er støttebenet savet over lige over venstre fod, og statuen blev nedlagt. Selv ikke forsvarsspillerne i den italienske Serie A ville kunne gøre så meget skade på Ibrahimovic.

Jeg håber, at statuen bliver genrejst. Ibrahimovic fortjener at blive hyldet som den overmenneskelige fodboldangriber og ikke som den oversavede Zlatan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Annonce