Annonce
Esbjerg

Em-triumf for akrobatiske hestepiger

Her er pigerne i gang med en af de svære øvelser i finalen. Privatfoto

En syvendeplads til europamesterskaberne i akrobatik på hest. Det er både fornemt og flot. Og lyder det lidt sært, så læs her.

Esbjerg: En 7. plads til europamesterskaberne var det fornemme resultat, som Nordens eneste hold til ungdoms-EM i voltigering i Ungarn sikrede sig i weekenden. Holdet og træneren Sanne Lorenzen kommer fra Esbjerg og Omegns Rideklub (EOR), som i flere år har gjort sig gældende på landsplan i denne specielle gymnastik-gren af ridesporten.

Holdet kom rigtigt godt fra start den første dag i det obligatoriske program og fik her en flot 4. plads.

Anden runde var kür - voltigering med musikledsagelse, og runden blev præget af en række fejl. Det betød, at holdet herefter landede på en 7. plads, og derved kvalificerede sig til søndagens finale.

Annonce

AKROBATIK PÅ HESTERYG

Voltigering er akrobatik på ryggen af en galoperende hest, og udøves enten som holdsport (gruppevoltigering) eller som individuel (enkeltvoltigering). Hesten føres i en cirkel rundt op en longefører i en taktfast galop. Deltagerne hopper fra jorden op på hestens ryg og udførre en eller flere obligatoriske øvelser, enten enkeltvis eller flere ad gangen. Udover voltigernes øvelser på hesten bedømmes også hestens galop og longeførens evne til at longere (arbejde med) hesten korrekt på cirklen.Kilde: Dansk Rideforbund

Perfekt finalerunde

I finalerunden opnåede holdet deres til dato højeste point til en kür. Det var marginaler, som afgjorde placeringerne mellem 4. og 7. pladserne.

Den samlede placering for det danske hold fra EOR bestående af Træner Sanne Lorenzen samt Clara Rasmussen 18, Emilie Rasch 16, Mille Jespersen 15, Emma Kaps 15, Melanie Hoech 14, Julie Christensen 12, blev en syvendeplads - med kun 0,05 point op til sjettepladsen.

Tyskland vandt guld, Østrig bronze og Schweitz sølv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Prisfest hos de frivillige

Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Vejen

Biltyven måtte lade bil være bil

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Annonce