Annonce
Udland

Embedsmænd frabedt at koble bushbrande med klimaforandringer

Peter Parks/Ritzau Scanpix
Mens brande hærger Australien, er embedsmænd blevet instrueret i ikke at forbinde dem med klimaforandringerne.

Australske embedsmænd er blevet instrueret i ikke at nævne klimaforandringerne i forbindelse med skovbrande i landet.

Det skriver The Guardian natten til onsdag dansk tid.

Mens voldsomme brande tirsdag hærgede den australske østkyst, deltog embedsmænd fra delstaten New South Wales' afdeling for planlægning, industri og miljø tirsdag i en konference om klimatilpasning.

Da konferencen begyndte, modtog de en mail fra delstatens kommunikationsenhed.

Her blev de instrueret i "ikke at drøfte forbindelsen mellem klimaforandringer og bushbrande", skriver avisen.

Blandt deltagerne i konferencen var desuden en lang række forskere og eksperter, som er ved at udarbejde vejledninger til delstatens regering om klimatilpasning og forebyggelse af skovbrande.

Flere af konferencens deltagere er blevet forarget over mailens budskab, som ses som et forsøg på at give deltagerne mundkurv på.

Også blandt australske politikere har sagen vakt forargelse. Det gælder blandt andre David Shoebridge, der er valgt ind for det australske parti De Grønne.

- At lukke munden på klimaeksperter midt i en katastrofe af bushbrande er et nyt lavpunkt for regeringen, siger han til The Guardian.

- Lige nu har vi brug for at høre mere fra eksperterne og - for at sige det lige ud - måske lidt mindre fra politikerne.

Konferencens formål er at samle eksperter, der kan bidrage til debatten om tilpasning til klimaforandringerne.

Den blev afholdt tirsdag, mens brandvæsenet i New South Wales og den mere nordlige delstat Queensland kæmpede med flere end 100 skovbrande.

Tre personer er omkommet, og flere end 150 hjem er blevet ødelagt af flammerne i New South Wales.

Det er langtfra alle politikere i Australien, der billiger, at man taler om klimaforandringerne i den forbindelse.

- Det er skammeligt at tale om klimaforandringerne, mens folk dør og mister deres hjem, sagde John Barilaro, der er vicepremierminister i New South Wales, mandag.

Premierministeren i New South Wales, Gladys Berejiklian, havde omvendt en mere diplomatisk tilgang.

Hun har sagt, at hun ikke har noget imod at tale om klimaforandringer, men at det ikke er hendes primære fokus på nuværende tidspunkt.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i The Guardian
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce