Annonce
Udland

Embedsmænd frabedt at koble bushbrande med klimaforandringer

Peter Parks/Ritzau Scanpix
Mens brande hærger Australien, er embedsmænd blevet instrueret i ikke at forbinde dem med klimaforandringerne.

Australske embedsmænd er blevet instrueret i ikke at nævne klimaforandringerne i forbindelse med skovbrande i landet.

Det skriver The Guardian natten til onsdag dansk tid.

Mens voldsomme brande tirsdag hærgede den australske østkyst, deltog embedsmænd fra delstaten New South Wales' afdeling for planlægning, industri og miljø tirsdag i en konference om klimatilpasning.

Da konferencen begyndte, modtog de en mail fra delstatens kommunikationsenhed.

Her blev de instrueret i "ikke at drøfte forbindelsen mellem klimaforandringer og bushbrande", skriver avisen.

Blandt deltagerne i konferencen var desuden en lang række forskere og eksperter, som er ved at udarbejde vejledninger til delstatens regering om klimatilpasning og forebyggelse af skovbrande.

Flere af konferencens deltagere er blevet forarget over mailens budskab, som ses som et forsøg på at give deltagerne mundkurv på.

Også blandt australske politikere har sagen vakt forargelse. Det gælder blandt andre David Shoebridge, der er valgt ind for det australske parti De Grønne.

- At lukke munden på klimaeksperter midt i en katastrofe af bushbrande er et nyt lavpunkt for regeringen, siger han til The Guardian.

- Lige nu har vi brug for at høre mere fra eksperterne og - for at sige det lige ud - måske lidt mindre fra politikerne.

Konferencens formål er at samle eksperter, der kan bidrage til debatten om tilpasning til klimaforandringerne.

Den blev afholdt tirsdag, mens brandvæsenet i New South Wales og den mere nordlige delstat Queensland kæmpede med flere end 100 skovbrande.

Tre personer er omkommet, og flere end 150 hjem er blevet ødelagt af flammerne i New South Wales.

Det er langtfra alle politikere i Australien, der billiger, at man taler om klimaforandringerne i den forbindelse.

- Det er skammeligt at tale om klimaforandringerne, mens folk dør og mister deres hjem, sagde John Barilaro, der er vicepremierminister i New South Wales, mandag.

Premierministeren i New South Wales, Gladys Berejiklian, havde omvendt en mere diplomatisk tilgang.

Hun har sagt, at hun ikke har noget imod at tale om klimaforandringer, men at det ikke er hendes primære fokus på nuværende tidspunkt.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i The Guardian
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce