Annonce
Billund

Grindstedforureningen: Embedsmænd sagde undskyld for ikke at fortælle om to forskeres kritik

Østbyen ligger tæt på den fabrik, der engang hed Grindstedværket. Der er en overrepræsentation af ALS i området, men det kan ikke siges med sikkerhed, om der er en forbindelse til fabrikken, der har håndteret mange giftige stoffer gennem tiden. Her er et nyere billede af fabrikken. Arkivfoto: Mette Mørk
Det har vakt stor opstandelse, at DR via en aktindsigt har fundet ud af, at to forskere ønskede en grundigere undersøgelse af forekomsten af sygdommen ALS i østbyen i Grindsted. På et borgermøde torsdag aften sagde nogle af de embedsmænd, der har været involveret i undersøgelsen af forekomst af forskellige sygdomme i Grindsted, undskyld til borgere og politikere.

Grindsted: Undskyld.

Sådan lød det koncerndirektør Jørgen Bjelskou og afdelingschef Mads Haugaard, begge fra Region Syddanmark, på et borgermøde torsdag aften i Grindsted. De fortalte, at de burde have fremlagt til både borgere og politikere, at to forskere syntes, det burde undersøges yderligere, at der er en høj forekomst af sygdommen ALS i østbyen i Grindsted.

Forhistorien er, at der er blevet lavet en sundhedsundersøgelse i Grindsted, fordi der har været bekymring for, at en alvorlig forurening af blandt andet grundvandet under byen kunne give mere sygdom. Den overordnede konklusion på undersøgelsen er, at der ikke er mere sygdom i Grindsted end andre steder.

Annonce

Det gælder også ALS, hvis man kigger på hele Grindsted. Til gengæld ønskede de to forskere flere undersøgelser, fordi der har været hele fem tilfælde af ALS i østbyen, hvor forventningen var, at der kun burde have været to.

Før eller efter aktindsigten?

Det er DR, der via en aktindsigt fandt ud af, at de to forskere var uenige i konklusionen om, at det ikke var nødvendigt med yderligere undersøgelse. Det er kommet bag på mange, fordi Region Syddanmark i september 2020 i en pressemeddelelse skrev ”hverken borgere, forskere eller kommune har udtrykt et behov for at følge op på de klare resultater af den omfattende sundhedsundersøgelse i Grindsted”.

ALS i Grindsted

  • I det meste af Grindsted er der det antal ALS-tilfælde, man skulle forvente.
  • I østbyen er der en øget forekomst. Der er fem tilfælde, hvor der burde være to. Det kan være et tilfælde, men det kan også have en forbindelse med forurening i området. Ifølge embedsmændene er det svært at undersøge.
  • I det område, hvor der er mest forurening i grundvandet, er der overraskende nok en mindre forekomst af ALS i forhold til det forventede.

Netop det citat bragte byrådskandidat Jill í Toftum (S) frem, og hun stillede blandt andet spørgsmålet, om det var før eller efter, DR havde søgt aktindsigt, at embedsmændene var nået frem til, at der var behov for en undskyldning. Jørgen Bjelskou svarede, at det er i bagklogskabens lys, at de nu kunne se, det var en fejl, fordi det har skabt stor usikkerhed. Dengang så de det som en faglig diskussion, der ikke ændrede på flertallet af forskernes anbefaling, ligesom de påpegede, at det er svært at lave en undersøgelse ud fra kun fem forekomster af en sygdom.

Annonce

Blev væltet omkuld

På den baggrund mente de også, at det stadig var den rigtige beslutning ikke at lave en yderligere undersøgelse.

Ketty Hjøllund, der har mistet sin mand til ALS, fortalte, hvordan hun har haft tillid til sundhedsundersøgelsen, og hvordan hun derfor blev ”væltet omkuld”, da DR kunne fremlægge oplysningerne om uenighed blandt forskerne. På mødet efterlyste hun, at eksperterne ser på, hvor mange tilfælde af ALS, der har været inden for de seneste ti år. Aftenens panel kunne ikke svare på, om der har været en øget forekomst inden for de seneste ti år, hvilket Ketty Hjøllund er sikker på, fordi hun har talt med pårørende til hele ti ramte personer.

ALS er en frygtelig sygdom, der lammer kroppens funktioner. De fleste dør af i løbet af en meget kort årrække.

Annonce
Billund For abonnenter

Ditte blev draget af den magiske verden i hypnose: - Det er bare ikke så hokus pokus-agtigt

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Kræftsyge Tanja har skreget på hjælp til sin retarderede søn i årevis: 8-årige Victor slår sine klassekammerater og kan hverken alfabetet eller tegne en sol – alligevel sidder han i en helt normal skoleklasse

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Aabenraa

Væltet borgmester har intet hastværk: Mulighederne er jo mange og eftervederlag sikrer økonomien

Billund

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Erhverv For abonnenter

10.000 biler i døgnet er ikke til at stå for: Vil bygge tank, vaskehal og fastfoodrestaurant

Billund

Nyt sundhedshus er næsten fyldt op: - Vi håber at kunne sparke et godt fællesskab i gang

Kolding For abonnenter

Børnefamilie er flyttet fra Frederiksberg og tilbage til Signes barndomshjem på landet: Nu skal de bo med alle bedsteforældre som nærmeste naboer

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Aabenraa For abonnenter

Sådan får byrådsmedlemmer tingene til at hænge sammen: Nedsat tid, hurtige ben og køb af ekstra medarbejdertimer

Haderslev For abonnenter

Tre dybt kriminelle brødre venter på at blive sendt ud af landet

Esbjerg

Flere skoleelever har behov for særlig hjælp: Forældre føler sig svigtet - og kritiserer kommunen for at glemme børnene

Annonce