Annonce
Sønderborg

Emil fra Gråsten videre i X Factor

Den 21-årige softwareudvikler Emil Wismann Kirkebæk-Jensen fra Gråsten gik i fredags videre i X Factor.Foto: Timo Battefeld

Sønderborg: Den 21-årige softwareudvikler Emil Wismann Kirkebæk-Jensen fra Gråsten er med igen på lørdag i talentshowet X Factor. For et par uger siden imponerede han dommerne med sangen 'Sledgehammer', og dommer Thomas Blachman sammenlignede sønderjyden med Mick Jagger.

I fredags skulle de tre dommere udvælge ni talenter i hver af de tre kategorier 'Solister under 23', 'Solister over 23' samt 'Grupper og bands'. Emil Wismann Kirkebæk-Jensen blev udvalgt som en af de ni solister under 23 år. Kategorien har fået Thomas Blachman som dommer.

Emil Wismann Kirkebæk-Jensen stammer fra Nyborg og arbejder på Danfoss Drives i Gråsten, hvor han er i lære som softwareudvikler.

- Jeg håber på at gå videre i X Factor, for det er fedt at optræde og performe. Jeg har ikke noget decideret mål med det. Jeg gør bare det, der er sjovt og giver den gas. Og det bliver der god mulighed for, hvis jeg går videre, har Emil Wismann Kirkebæk-Jensen tidligere sagt til JydskeVestkysten.

Lørdag klokken 20.15 på TV 2 kan man se X Factors '5 Chair Challenge', hvor dommer Oh Land skal besætte sine fem stole med kategorien 'Solister over 23 år'.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce