x
Annonce
Sønderborg

Emil fra X Factor: Jeg vil overraske til liveshow

Emil Wismann Kirkebæk-Jensen er klar til liveshow fredag aften. Foto: TV 2 /Lasse Lagoni
21-årige Emil Wismann Kirkebæk-Jensen fra Gråsten skal fredag optræde i første liveshow i denne sæsons X Factor.

Gråsten: 21-årige Emil Wismann Kirkebæk-Jensen fra Gråsten er i denne uge i København for at forberede sig til denne sæsons første liveshow i X Factor. De ni deltagere arbejder med prøver, øver sig, bliver stylet og får taget fotos. Emil Wismann Kirkebæk-Jensen har øvet sin sang sammen med dommer Thomas Blachman.

- Det er en kæmpe mulighed for at øve med en meget dygtig mand. Jeg har lært meget med min stemme, og jeg vil gerne overraske på fredag. Det ved jeg, jeg gør, siger Emil Wismann Kirkebæk-Jensen.

Sidste fredag kunne tv-seerne se Thomas Blachman sende den sønderjyske performer videre til liveshows på trods af en optræden, hvor Emil Wismann Kirkebæk-Jensen havde udfordringer med stemmen. Thomas Blachman begrundede valget med, at Emil Wismann Kirkebæk-Jensen har 'en skøn personlighed'.

- Nu har jeg selv set udsendelsen, og jeg kan godt høre, det ikke var det bedste overhovedet. Jeg gjorde det med de bedste intentioner, men det gik ikke så godt. Det fik så alligevel en lykkelig slutning. Det var totalt nervepirrende, og jeg blev vildt glad, siger Emil Wismann Kirkebæk-Jensen, der er i København hele ugen for at arbejde med X Factor.

- Vi har en masse prøver, og der er rigtigt travlt og presset. Men det er sjovt.

Annonce
Emil blev meget overrasket over, at Thomas Blachman sendte ham videre til liveshow. Foto: Lasse Lagoni

Dansk sang til liveshow

Emil Wismann Kirkebæk-Jensen skal fredag synge Dør Nr. 13's 'E45'. Han har selv foreslået sangen til Thomas Blachman, der med det samme blev begejstret for sangen.

- Thomas Blachman og jeg er enige om, at der en fed sang med gang i. Den passer godt til mig, og så elsker jeg at synge på dansk, siger Emil Wismann Kirkebæk-Jensen.

Han oplever mange positive kommentarer fra folk, der har set hans optrædener i X Factor.

- Jeg får så mange positive tilkendegivelser. Jeg bliver så glad af det, siger Emil Wismann Kirkebæk-Jensen, der glæder sig til at optræde live overfor cirka en million tv-seere fredag aften.

- Jeg glæder mig sindssygt meget til at synge overfor så mange. Jeg har styr på mine ting. Jeg forventer ikke noget, og jeg har ingen anelse om, hvad der kommer til at ske. Jeg tager det som en oplevelse, siger X Factor-sangeren.

Han stammer fra Nyborg og arbejder på Danfoss Drives i Gråsten som softwareudvikler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce