Annonce
Sport

Emma Aastrand sikrer ny dansk OL-billet i enerkajak

Tamas Kovacs/Ritzau Scanpix
Den danske kajakroer Emma Aastrand Jørgensen sikrede søndag Danmark en OL-billet i 500 meter enerkajak.

Emma Aastrand Jørgensen sørgede søndag for endnu en dansk billet til næste års OL i Tokyo.

Her blev kajakroeren nummer fem i finalen i 500 meter enerkajak ved VM i ungarske Szeged, hvilket lige nøjagtigt indløste direkte kvalifikation til legene i Japan.

Det er anden dag i træk, at Emma Aastrand Jørgensen sikrer dansk OL-kvalifikation. Lørdag sikrede hun dansk deltagelse i 200 meter enerkajak i Tokyo, da det blev til VM-bronze.

Ligesom i lørdagens finale i 200 meter enerkajak vandt Lisa Carrington fra New Zealand også VM-guld i overbevisende stil i 500 meter enerkajak. Sejren kom i hus foran Volha Khudzenka fra Hviderusland og Danuta Kozak fra Ungarn.

Emma Aastrand Jørgensen vandt sølv ved OL i Rio de Janeiro i 2016 i 500 meter enerkajak og har også en VM-bronzemedalje fra 2017 i disciplinen.

Senere søndag roede Bolette Nyvang Iversen finale i 5000 meter enerkajak, og det endte med en plads som nummer 15 i tiden 23 minutter og 13,97 sekunder.

Også René Holten Poulsen var i vandet i samme disciplin hos mændene, og han sluttede på 21.-pladsen mere end to minutter efter vinderen.

5000 meter enerkajak er ikke en olympisk disciplin.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Annonce