Annonce
Vejen

Emma Gad - takt og Tone i 100 år

Vejen Sognegård får onsdag 20. februar besøg af Torben Brink, der vil fortælle om "Emma Gad - takt og tone i 100 år". PR-foto

Vejen: Onsdag 20. februar kl. 14.30 får Vejen Sognegård besøg af Torben Brink, der vil fortælle om "Emma Gad - takt og tone i 100 år".

I dag forbinder de fleste vist kun Emma Gad med "Takt og Tone", men i virkeligheden var admiralinden alt andet end et nikkende vedhæng til sin mand: Hun var en anerkendt dramatiker, der skrev stribevis af skuespil, blandt andet til Det Kongelige Teater. Hun var kvindesagsforkæmper og fagforeningspioner. Og så var hun Danmarks første kvindelige journalist.

Emma Gad har i præcis 100 år været svaret på ethvert spørgsmål, der har med korrekt opførsel at gøre. Med bogen "Takt og Tone" (december 1918) beskrev hun måske nok først og fremmest en verden, der allerede dengang var ved at være af i går. Men samtidig udstak hun nogle praktiske retningslinjer, der til dels stadigvæk gør sig gældende. Venligt, og med stor humor.

Torben Brink fortæller levende og med stor kærlighed om den gamle dame, og han krydrer sin beretning med både illustrationer og citater fra hendes kendte og mindre kendte værker.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce