Annonce
Sport

En ærlig Kasper Hjulmand: Vi skulle aldrig være gået på banen igen med chokerede spillere

Kasper Hjulmand var stolt over sin anfører Simon Kjær, der også førte ordet, da spillerne diskuterede situationen i omklædningsrummet, inden spillerne valgte at gå på banen igen mod Finland. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Både landstræner Kasper Hjulmand og fodbold-direktør Peter Møller fortryder, at spillerne gik på banen igen og fuldførte EM-kampen mod Finland.

FODBOLD: På et meget bevæget pressemøde i Helsingør måtte landsholdets sportslige ledelse erkende, at det havde været en fejl at smide spillerne ind på græsset igen efter at have oplevet den dramatiske genoplivning  af Christian Eriksen på banen.

- Vi blev ikke stillet over for noget ultimatum. Vi ville gerne have spillet mandag, men det kunne vi ikke, fordi reglerne foreskriver, at det lå for tæt på Finlands kamp mod Rusland på onsdag. Vi valgte så at få resten af kampen overstået med det samme i stedet for kl. 12 søndag. Det kunne ingen af os overskue, fortæller Kasper Hjulmand.

- Men set i bakspejlet skulle vi ikke været gået på banen. Jeg har faktisk lidt dårlig samvittighed over, at vi gjorde det. Spillerne var i chok over at have været ved at miste deres bedste ven, tilføjede landstræneren, mens fodbold-direktør Peter Møller nikkede.

Annonce

- Det er et relevant spørgsmål. Der var ingen, der pressede os. Vi havde et stadion fyldt med mennesker, der havde set frem til den her dag. Det var en rigtig svær beslutning og det var nok ikke den rigtige, vi traf, sagde Peter Møller.


Spillerne var i chok over at have været ved at miste deres bedste ven.

Kasper Hjulmand


Uden at bryde corona-boblen har de danske landsholdsspillere været tæt på deres nærmeste efter den traumatiske oplevelse med Christian Eriksen.

Hjælp fra psykologer

Fire idrætspsykologer kom allerede til Marienlyst i Helsingør lørdag aften og nat, og de vendte tilbage for at tale med spillerne søndag morgen.

- Der sker jo det, at den slags oplevelser også slår hul på en følelse, som man har haft efter et familiemedlems død eller ulykke efter et hjerteslag. Derfor blive reaktionerne oftest voldsomme, fortalte Kasper Hjulmand.

- Vi har været i tovene og havde det ikke været for staben, der trådte lynhurtigt hurtigt til og reddede Christian, så havde jeg ikke siddet her i dag. Mange virksomheder har fine værdier på papiret, men handler så ikke efter dem, når det kommer til stykket. Jeg vil virkelig rose den holdfølelse, jeg har oplevet her. Det har været monumentet på alt, hvad der er bedst ved Danmark, og jeg er stolt over, at vi også har fået tilkendegivelser fra vort elskede kongehus, sagde en tydeligt rørt landstræner.

Annonce

Eriksen var bekymret

Det havde løst op for situationen, at alle spillere søndag middag havde talt med Christian Eriksen på et videoopkald.

- Det var godt at se hans smil. Helt typisk for Christian, så var han mest bekymret for, hvordan vi havde det. Han var egentlig klar til at gå ud at træne. Det betød meget for mange spillere at se ham sådan. Det var virkelig en lettelse, sagde Hjulmand, der nu fra mandag af forsøger at skabe en normal hverdag i landsholdslejren.

- Nogen er mere hårdt ramt end andre. Det vi stod i rundkredsen, da vi var kommet ud igen efter den lange pause hørte vi folk synge "vi er røde, vi er hvide" og det sidste jeg sagde til dem, og det gør jeg altid er, "vi skal huske, hvem vi er", sagde Hjulmand, der også blev spurgt om anfører Simon Kjærs rolle.

- Han stod næstlængst væk, da Christian faldt, men han sprintede op og havde overskud til at dirigere og også tage sig af Sabrina (red.: Christian Eriksens kæreste) sammen med Kasper Schmeichel. Han talte også i omklædningsrummet. Han er en af mange fantastiske ledere på holdet og er bare et stort forbillede. Det er unikt og det er jeg stolt af, sagde landstræneren.

Annonce
EfB For abonnenter

Den store EfB-analyse: To trænere, fem anførere, fem målmænd, 34 startere, 21 debutanter og meget mere

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Vejen For abonnenter

Mette er klar til kæmpe opgave: EU-modstandere vil samle 70.000 underskrifter

Haderslev

Forældre advarede Folketinget: Naturnationalpark bliver no go for vores børn

Sydjylland For abonnenter

Ugens pletskud: Stop lige engang

Erhvervsredaktøren: Nu trækker vi lod om den grønne omstilling

Aabenraa For abonnenter

Tre meter lang fiskefilet sætter sindene i kog: Er det kunst?

Sønderjyske Fodbold

Fra Real Madrid og Juventus til SønderjyskE: 40 år efter klubbens tredje danske mesterskab er Hvidovre igen på tærsklen til noget stort

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmper med stor gårdbrand

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Esbjerg

Drengerøve på hjul spreder juleglæde: Man bliver jo fandeme rørt helt ind i hjertet

Haderslev For abonnenter

Venstre sat i skruetvinge: Dampark-afgørelse handlede om borgmesterkæden

Kolding

Barejer er kæmpefan af Kasper Schmeichels Leicester: Jeg har holdt med det "lortehold" siden jeg barn

Annonce