Annonce
Biler

En af årets vigtigste biludstillinger er aflyst

Faren for coronavirus gør, at Genève Motorshow ikke bliver holdt. Foto: Newspress
Den internationale udstilling motorshow i Genève, der skulle være åbnet i tirsdags, er aflyst.

Tirsdag i denne uge skulle tusindvis af journalister og branchefolk være samlet i Genève for at diskutere og rapportere om alle årets bilnyheder. Torsdag var planen at slå porten op for offentligheden, hvor der alene sidste år kom 620.000 gæster.

Bilernes forårsudstilling er dog blevet aflyst pga. faren for coronavirus. I Schweiz er der flere tilfælde af indbyggere, som er blevet smittet med Covid-19, og en udmelding om, at schweiziske myndigheder forbyder arrangementer med mere end 1000 mennesker forsamlet, har tvunget arrangørerne til at aflyse.

Den globale bilindustri plejer ellers at mødes på neutral grund i Schweiz, når det årlige show åbner portene. Netop på grund af neutraliteten regnes det for et af de vigtigste.

I første omgang blev det meldt ud, at arrangørerne ville gennemføre udstillingen med de nødvendige foranstaltninger, men så begyndte de første bilmærker at skære i deres bemanding, og mange kommunikationsfolk, også danske, fik forbud mod at rejse til Genève.

Ifølge fagmediet AM-online har mange gæster, bl.a. journalister, været meget bekymret for at deltage i showet, der foregår i en enorm hal og med næsten direkte adgang til lufthavnen i Genève.

Flere virksomheder havde allerede meddelt, at man ikke ville komme alligevel, bl.a. lydspecialisten Harman og den kinesiske elbilproducent Byton.

Aflysningen vil have enorm betydning for en stribe store bilmærker, der havde planlagt verdenspremiere på nye modeller. Her var det bl.a. meningen, at Audi ville vise en ny A3, og Fiat var klar til at rulle en elektrisk 500-model frem. De og de øvrige nyheder er blevet præsenteret på anden vis, typisk via visninger på nettet.

Flere uger har været brugt af de menige arbejdere på at gøre den store Palexpo-hal klar til biludstillingen, så europæiske, japanske, kinesiske, koreanske og amerikanske mærker kunne indlede forårets store reklameoffensiv over for alverdens forbrugere.

Biludstillingen i Genève

På trods af at Genève-udstillingen faktisk er en af de mindste - rangerer den prestigemæssigt ved siden af Frankfurt og Paris. Og så bliver den ikke kun holdt hvert andet år som de andre, men derimod hvert eneste år. De seneste år har den faktisk overhalet de to, ikke mindst da udstillingen i Frankfurt af helt andre årsager er droppet.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce