Annonce
forside

Én af EfB's pokalvindere fra 1976 er død

Esbjerg: Én af de bedste fodboldspillere Bramming Boldklub nogensinde har opfostret, Hans Åge Nielsen, Gabelsparken, Bramming, er død på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Hans Åge Nielsen var ramt af kræft og blev 67 år.

Hans Åge, som var født på Darum Mark, viste hurtigt sine evner på grønsværen i Bramming Boldklub og skiftede i 1971 til EfB, hvor han frem til 1978 spillede 168 1. holds kampe og scorede 37 mål. I 1978 vendte han tilbage til Bramming Boldklub og spillede en del kampe på klubbens danmarksseriehold, ligesom han senere spillede old boys og var med på Stjerneholdet.

Hans Åge var en meget dygtig angriber med et så godt skud, at Ekstra Bladet for år tilbage kårede ham som den spiller i 1. division med det hårdeste spark. 1. division var dengang landets bedste række. I 1976 var Hans Åge med til at hjemføre pokalmesterskabet til Esbjerg, da vestjyderne i Idrætsparken slog Holbæk med 2-1 på mål af Flemming Iversen og Kristian Østergaard.

I sit civile liv har Hans Åge siden 1977 haft eget firma H.Å. Tæppemontering, som i dag videreføres af sønnen, Casper, under navnet H.Å. Tæppemontering & Søn.

Udover sin samlever Lissi Sørensen efterlader Hans Åge sig de tre sønner Casper, Lasse og Jonas samt to børnebørn: Mathias og Yasmin. Casper og Jonas bor begge i Bramming, Lasse i Vejle. Hans Åges kone, Britta, døde for fem år siden. Hans Åge efterlader sig også en storebror, Jørn, som har spillet mange kampe for Bramming Boldklub. De to brødre har endda spillet mod hinanden på Esbjerg Stadion. Det skete 25. juli 1971, hvor Bramming med Jørn Nielsen sensationelt sejrede med 2-1 over EfB med Hans Åge Nielsen.

Hans Åge har også en søster, som bor i Bramming, nemlig Jytte Starup. Hans Åge bisættes torsdag den 27.september fra Sankt Ansgar Kirke klokken 12.00.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce