Annonce
Læserbrev

En ansvarlig socialdemokrat

Læserbrev: I forbindelse med byrådets budgetseminar i august havde borgmesteren inviteret en socialdemokratisk borgmester fra Norddjurs Kommune, der skulle komme med sine erfaringer om budgetlægning.

En ting, jeg især hæftede mig ved var, at den socialdemokratiske borgmester sagde,” jeg kunne aldrig finde på at budgettere med penge, som jeg ikke med sikkerhed havde i hånden”. Det er en ualmindelig sund indstilling, når man laver budget, navnlig et kommunalt budget, hvor borgerne i sidste ende hæfter for det politiske flertals beslutning.

Desværre smittede indstillingen fra Norddjurs ikke af på kommunens egne socialdemokrater - tværtimod. For Henrik Rønnov og co. valgte at sminke deres utilstrækkelige indtægter med 60 millioner kroner fra en udligningsreform, som ingen kender resultater af - for den er slet ikke vedtaget endnu. Det var lige præcis den form for indtægtsbudgettering, som socialdemokraten fra Norddjurs Kommune advarede imod!

Havde byrådet stemt for socialdemokraternes budget i oktober måned, så var den kommunale gæld i budgetårene blevet øget med 90 millioner - med andre ord - en meget stor merudgift for skatteborgerne!

Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at det ikke lykkedes at lande et bredt flertal for budgettet i år, end skønt samtlige partier sendte rosende bemærkninger til flertalsgruppens budget.

Til gengæld er det ikke så underligt, at ingen partier, ud over socialdemokraterne, stemte for det socialdemokratiske budgetforslag - for den økonomiske byrde, det ville have medført, var der selvsagt ingen partier, som ville byde kommunens borgere!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce