Annonce
Debat

En corona-bøn til statsministeren

Annonce

Læserbrev: Onsdag begynder forhandlingerne om fase 4 af genåbningen, og allerede nu må man forstå på regeringen, at de i hvert fald ikke har tænkt sig at komme de mange håbefulde danskere imøde.

Derfor tillader jeg mig at sende en lille bøn i retning af landets højeste embede. Jeg beder til, at hun trods sin massive magtfuldkommenhed vil ulejlige sig til at indtænke det oppositionerende synspunkt i forhandlingerne.

Der er selvfølgelig tale om en massiv sundhedskrise og ethvert dødsfald er en tragedie, men derfor må man stadig have proportionerne med i overvejelserne. Hidtil har coronaen krævet 617 menneskeliv i Danmark, men dette bliver man nødt til at holde op mod de andre lige i underkanten af 55.000 dødsfald der hvert år falder i Danmark. For eksempel kræver influenzaen 1.000-2.000 dødsfald hvert år, og mens emner som mental mistrivsel kun befinder sig i periferien af den offentlige interesse, afkræver mentale lidelser over 3.700 dødsfald om året. Men det er coronaens 617 dødsfald, der kræver totalstatens triumf og indelukning af et helt folk.

Derfor må spørgsmålet lyde: Hvorfor spærre masserne inde for at beskytte de få? Coronaen har vist sig ikke-dødelig for de under 60, de som fase 4 i høj grad handler om. Så skænk en tanke til de små erhvervsdrivende. Skænk en tanke til den indespærrede ungdom. Skænk en tanke til proportionerne. Brug fornuft og fakta istedet for følelser og fornemmelser. Det er blot en bøn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce