Annonce
forside

En dag kom en fotograf forbi og så . . .

Simon Skov og Alberte Sørensen skal snuse til journalistik og avisproduktion. Foto: Jacob Schultz

Besøg af pressen kan føre til meget. For Alberte betød det, at hun fik lyst til at snuse til journalistik i en uge. Det gør hun nu sammen med Simon.

HADERSLEV: En dag kom JydskeVestkystens fotograf ind i den købmandsbutik, Albertes far ejer. Den ligger i Øsby, hedder "Min Købmand", og fotografens måde at arbejde på, interesserede Alberte så meget, at hun spurgte, om hun kunne komme i erhvervspraktik som fotojournalist ved samme avis.

Det er hun så nu. Hun skal være erhvervspraktikant hos fotojournalisten, der besøgte faderens butik i Øsby, Jacob Schultz.

Annonce

Erhvervspraktik

Erhvervspraktik tilbydes af den enkelte skole sammen med UU - Ungdommens Uddannelsesvejledning.Erhvervspraktik tilbydes i 8., 9. og 10. klasse.

Først på gymnasiet

Simon Skov er også i erhvervspraktik i JydskeVestkystens mediehus på Posthussvinget. Simon bor i Hoptrup sammen med sine forældre og sin storebror Lukas på 17 år. Han går på den kristne friskole i Haderslev, mens Alberte er elev på Sdr. Otting Skoles afdeling, Kløvermarken.

De går begge i 9.klasse, er 15 og vil gerne vide mere om journalistik. Simon er ikke helt sikker på, om det skal være på et dagblad eller som nyhedsoplæser eller korrespondent - måske på DR. Der er mange muligheder, synes han, men at skrive er noget for ham.

Nu håber Simon at få en forsmag på, hvordan de gode historier bliver til og kommer ud til mange mennesker, men selv om den står på journalistik i den kommende uge, er Simons drøm i en anden boldgade:

Han vil gerne være sangskriver.

Alberte Sørensen havde også smag for journalistik, inden den dag JV's fotograf kom forbi butikken i Øsby. Nu skal hun i første omgang på katedralskolen i Haderslev, når hun er færdig med 9. klasse. Simon skal på handelsskolen.

Alberte har et keyboard og både spiller og synger i sin fritid, når hun ikke går til hånde i købmandsbutikken. Simon har et fritidsjob hos Davidsen i Haderslev.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce